Augusta Carit Etlar.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Augusta Carit Etlar.
Sidste opdatering 13/10/2017. 

Indledning.

Portræt.
Augusta Etlar er måske den mest spændende person i historien omkring Carit Etlar. Hun har været en meget stærk kvinde, nok for egenrådig og stædig, og set med nutidens øjne fremstår hun meget sløret. Eller sagt på en anden måde, det er svært at få et indtryk af hende.
Billedet til højre er fra Augusta Etlars erindringsbog "Mit Samliv med Carit Etlar".

Folkelig popularitet opnåede hun ikke, og hendes egen litterære produktion er glemt, og meget er skjult bag Carit Etlars navn. Og det gør det ikke nemmere at hun tog mandens kunstnernavn efter hans død, så at næsten alt hun fik udgivet efter år 1900 bærer forfatternavnet Carit Etlar.

"De to's", Augustas og Carit Etlars forhold, har været meget specielt. Den unge kvinde kontra den ældre mand.
Hun har været hans ven, hans korrekturlæser, litterære diskussionspartner, kritiker, medforfatter, og i de sidste år før Etlars død, hans praktiske hjælper og hans sygeplejerske.
Efter hans død kæmpede hun en indædt kamp for hans minde, og for hans litterære produktion. Og set med nutiden øjne kan det forekomme lidt underligt, at hun i de 27 år hun levede efter Etlars død, og hvor emancipationen var på sit højeste, ikke promoverede sig selv en lille smule mere.

Billedet til højre viser en nydelig ung kvinde, sart og sky, men forfatterinden Astrid Ehrencron-Kidde, som sammen med sin mand Harald Kidde, i en årrække boede til leje i den ene af Augusta Etlars 2 villaer i Gentofte, beskriver Augusta således i sin erindringsbog "Hvem kalder":
Hun lignede ikke nogen Kvinde jeg før have set. Meget grovt bygget, meget høj og med noget maskulint i sit stive Væsen, der ikke blødgjordes af nogen kvindelig Ynde, mindede hun mig om Kvinderne i de gamle oldnordiske Drapaer - fast og ubøjelig, tapper og i Stand til at trodse enhver Modstand.

Barn og Ung.

Født i Norge.

Fra kirkebogen.
Kirkebogsindførelsen i Holden sogns kirkebog.
Olga Augusta Schultz er født den 24. marts 1853 i Holden Ulefos ved Skien i Norge.

Augusta Etlar indleder sin egne erindringer, "I Samliv med Carit Etlar" bind 1 side 7, med at fortælle om sin fødsel på Holden Hovedgård:
Holden kirke.
Holden Ulefos kirke.
Udsnit af norsk postkort fra ca. 1920.
  Den 24. Marts 1853, Natten mellem Skærtorsdag og Langfredag blev jeg født paa Godset Holden-Ulefos ved Skien i Norge. Det tilhørte min Bedstefader, Diderik Cappelen, en Høvdingeskikkelse, som jeg mindes med Ærefrygt og Beundring. I sin Ungdom studerede han Jura og Jernværksindustri i England. Ved sin Hjemkomst til Norge ægtede han Frøken Henriette Løvenskiold, Søster til Statholder Løvenskiold, der efterfulgte Christian den Ottende som Norges Vicekonge. Kort efter grundlagde og samlede han med stor Energi og Kløgt det omfangsrige Holdengods, som omfattede og endnu idag i hans Sønnesøns, Kammerherre Diderik Cappelens Eje omfatter Malmgruber, Jernværk, Skove, Bjerge og Søer.
  Heroppe i Telemarken saa jeg saaledes Dagens Lys i en kærnesund og fremragende Slægt, og jeg indsugede med Modermælken et andet Lands Egenskaber end min Faders, følte mig fra min første Barndom nær beslægtet med denne min Fødeegns stærke Natur.
  Her havde min Fader, den danske Premierløjtnant Schultz ægtet min norske Moder, begge typiske Naturer fra deres Fødeland, og Blandingen af disse Landes Egen¬skaber blev kendelig hos flere af os Søskende, der udgik af dette Ægteskab, - dog maaske mest fremtrædende hos mig, hvem min Moder under sit Svangerskab heftig Ønskede maatte blive "en Gut", hvorfor hun omgav sig med lutter stærke Indtryk og mandige Idealer, hvad jeg maaske senere som Pigebarn maatte undgælde for. Idetmindste gik min Barndom hen med Idræt og udendørs Lege med Brødre og andre Drenge, medens mine Søstres Legestuer og Dukker forblev en lukket Verden for mig.
Disse erindringer er udgivet i 1924, og i det sidste udsagn om moderens ønske om "en Gut", ligger der måske en form for undskyldning for sin egen væremåde livet igennem. Og måske samtidig en forklaing på hvorfor hun var som hun var.


Herregården Voergaard i Nordjylland.

 Voergaard.
Herregården Voergaard omkring år 1900. Gammelt postkort.
Under svenskekrigene i 1627-29 og 1643-45 var Voergaard flere gange angrebet af svenskerne. I 1644 blev herregården erobret og besat af svenskerne.
Med en hær af bønder generobrer oberst Vogn Vognsen Herregården Voergaard i 1644, og får igen herregården på danske hænder.

Augusta var ud af fin familie. Hendes farfar havde været overkrigskommissær Schultz, og han havde en periode ejet herregården Voergaard, der ligger i Nordjylland mellem Nørre Sundby og Frederikshavn.
Efter overkrigskommissærens død havde sønnen, Augustas far, overtaget herregården. Men det gik Augustas far skidt, så jægermester Jens Frederik Schultz måtte forlade herregården igen.
Efter nogen flakken flyttede han og hans norske hustru Sophie Hedevig Schulz født Cappelen, og deres otte børn, til en villa på Platanvej på Frederiksberg. Herfra var det hans tanke, at drive et hønseri i Nordsjælland, på Nøjsomhed Gods ved Lyngby, lidt nord for København, men også det mislykkedes. Så Augustas far, jægermester Jens Frederik Schultz, "stak af" fra hustruen og de otte børn og rejste til udlandet.
Efter nogen tid fik Augustas moder den besked, at hendes mand Jens Frederik Schultz var død. Han havde ladet sig hverve som frivillig til den amerikanske hær, i krigen mod Mexico, og her var han faldet i et slag.
Idagaard.
Idagaard ved Slagelse var en af de ejendomme Augustas far ejede og hvor
familien boede, før de flyttede til Frederiksberg. Gammelt postkort ca. 1900.
Jens Frederik Schultz skal være død den 23. november 1870 i Arizona, og ligge begravet et sted i New Mexico.

Jeg skriver ovenfor at jægermesteren efterlod otte børn, men i skrivende stund har jeg kun navnene på de 7.
Her i tilfældig rækkefølge: Sigfriede Margrethe, Fanny Franciska, Henriette, Johan Frederik, Theore Elisabeth, Carl Hermann, og så hovedpersonen i fortællingen her: Olga Augusta.
Om Johan Frederik har Engesvang Lokalhistoriske Arkiv skrevet en webside, hvor flere af børnene er nævnt, og på denne webside er også Augusta nævnt, og der er desuden et billede af Augusta med hendes og Etlars store hunde. Mit gæt er, at dette billede er taget ved gravhøjen i Gentofte.
Der eksisterer nogle lignende billeder af Etlar på gravhøjen, sammen med nogle af deres hunde.
Læs lidt mere om Etlar-parrets hunde her...

Flere af Augustas søskende må have efterladt sig optegnelser eller lignende. Og nogle af dem blev gamle. F.eks. blev Augustas lillesøster Fanny Franciska over 90 år, og hun døde så sent som i 1951.
Der er en masse spændende ukendte faktorer i alt dette, og det er et af de eksempler hvor Internettet kan være en god hjælper i udredningen.  :-)

Det var således ikke helt unaturligt, at den unge Augusta, med en fraværende fader hjemme, kastede sine øjne og kærlighed på faderskikkelsen i genbohuset, Carl Brosbøll alias Carit Etlar.
Den meget unge Augusta begyndte i 1870'erne at besøge Etlar i hans lille lysthus, hvor han sad og skrev. Hun begyndte at læse korrektur på hans skrevne, og han vejledte hende i hendes begyndende skrivning.
Dette 'forhold', den unge pige og den gamle mand, fandt Augustas moder meget upassende. Og selv her i vore dage, små 150 år efter, ville de fleste også finde det særdeles upassende. I 1870 var Augusta 16 år og Augustas moder Sophie Hedevig, var 45 år - Carit Etlar var 54 år.
Augustas moder valgte så at skille 'de to'. Hun sendte sin datter langt væk - til Nordsjælland - til præsten og præstegården i Græse, en lille landsby nord for Frederikssund i Nordsjælland.

Den unge Augusta Schultz første tid i det Etlarske hjem.

I Augusta Etlars erindringsbog om sin mand, "Carit Etlars Minder fortalte af ham selv", er der et kapitel der hedder "Manddomsaarene". Dette kapitel er ikke ens i de tre forskellige udgaver.
Fra førsteudgaven i 1896, er herunder citeret den del af kapitlet hvori Augusta Etlar fortæller om sit første møde med Carit Etlar, "nede i Lysthuset, omgivet af et Hav af Grønt".
Augusta Etlar kalder sig i erindringsbogen for J. E. Cart, men dette pseudonym brugte hun endnu ikke på det tidspunkt.
I kapitlet fortæller hun om sin "entre" i Carit Etlars liv:
  Det var i Aaret 1870. Hun var endnu Barn, men sad ofte med Carit Etlars Værker og saae nysgjerrig oppe fra sit Vindue over paa den Mand, der var hendes og hendes Sødskendes Yndlingsforfatter. Hendes Fader, Jægermester Schultz, eiede dengang en Villa paa Platanveien. Vinduerne vendte ud mod Etlars Have. Studerelampen brændte ofte silde dernede og kastede sit Gjenskin paa Væggen i Søstrenes fælles Sovekammer.
  "Hvad mon han iaften skriver?" var Børnenes jævnlige Tanke.
  Som femtenaarig Pige fik J. E. Cart*) et Skrivebord stablet op henne under Vinduet og satte sig ufortrøden til at skrive et Digterværk paa femogtyve Sider. Det blev kort efter benyttet som Stil til hendes Lærer i Dansk, Professor Rasmussen.
  "Du behøver ikke at komme med saa lange Stile, kjære Barn", sagde den overlæssede og feirede Professor. "Hvor har Du ellers det Stof fra?"
  Denne betingede Opmuntring afgjorde den unge Piges Skjæbne, blev maaske ogsaa af Betydning for Carit Etlar.
  En Eftermiddag tog hun Mod til sig og krøb gjennem Hækken, der skilte de to Eiendomme, ind i Forfatterens Have, naaede ubemærket hen til Lysthuset; men her svigtede Modet hende, da hun saae den store Mand sidde og stirre frem for sig med Haanden under Kinden og et barsk Udtryk. Næste Dag gjentoges Forsøget, og Digteren fik da Øie paa hende.
  "Hvad vil De?" spurgte han barsk. "Er det Dem, der som en Gadepige bryder gjennem Hegnet for at stjæle Jordbær herovre?"
  Aldeles rædselslagen vilde hun flygte; men han greb hende i Armen og saae meget vred ud. Nu fulgte en Forklaring, som endte med, at J. E. Cart fremstammede, hun gjerne vilde være Digter.
  "Naa ja, hvorfor ikke?" sagde Carit Etlar og smaalo. Han modtog Manuskriptet og lovede at see det igjennem. Den værdifulde Digtning blev imidlertid glemt. I Maaneder hørtes Intet deroverfra, blot Carit Etlars ualmindelig dybe og klangfulde Stemme lød af og til inde i Haven, naar han i korte Enstavelsesord sendte Ordrer op mod Hovedbygningen.
  Da J. E. Cart atter besøgte Digteren for at høre Svar, havde han glemt hele Historien. Nogle Dage efter blev hun kaldt over for at erfare, at Manuskriptet var ubrugeligt; men til Opmuntring fik hun derimod en Fortælling at afskrive for Forfatteren selv. Fortællingen hed "Jens, som leer" og blev senere trykt i Samlingen "Gjennem Brændingen".
  Lykkelig som Jason, der hjembragte Løveskindet, satte J. E. Cart sig til sit første literaire Arbeide for Carit Etlar. Det blev vist reenskrevet fem Gange, før det ansaaes værdigt til Aflevering. Et nyt Værk betroedes hende som Belønning, og i femogtyve Aar har hun nu fortsat dette Arbeide med Afbrydelse af nogle faa Aar, da hun som Voxen skulde deeltage i Verdenslivet. Hun længtes dog hurtigt tilbage derfra til Digterhaven.
  Carit Etlars Virksomhed blev fra hiin Dag J. E. Carts bedste Glæde. Digterens Hjem var allerede dengang barnløst, idet hans Datters selvstændige Natur i en ung Alder havde bevæget hende til for bestandig at forlade Fædrehjemmet. Han følte nu en varm og hengiven Interesse slutte sig til hans Verden og søgte ikke længer saameget efter sit Forbillede.
Men det er lidt vrøvl, noget af det hun fortæller herover om sit pseudonym.
Dengang hun begyndte med at "skrive sammen med" Carit Etlar, brugte hun ikke pseudonymet J. E. Cart, men pseudonymet August. Schultz. Dette pseudonym blev så senere afløst af pseudonymet August Lazogas.
Først da hun bliver gift med Carit Etlar i Innsbruck i 1889, konstruerer hun, og begynder hun med at bruge J. E. Cart. Og dette sidste pseudonym bruger hun i den periode hvor hun lovformelig er gift, og derfor hedder Brosbøll til efternavn.
Efter Etlars død, og den efterfølgende navneforandring, bruger hun Carit Etlar navnet - af og til også med sit eget fornavn forrest: Augusta Carit Etlar.

Så pseudonymet J. E. Cart og fodnoten "Carite", passer ikke ind i tiden hun fortæller om ovenfor.
I citatet herover har Augusta Etlar sat en fodnote ind ved: *). En fodnote hvori hun kun har skrevet et eneste latinsk ord: Carite.
Gjennem Brændingen.
Indholdsfortegnelse "Gjennem Brændingen."
Udgivet af Gyldendal-Hegel i 1876.
Men det er ganske interessant, for det er endnu en vinkling på pseudonyet J. E. Cart, der er dannet over navnet Carit Etlar. Så foruden Etlar-navnet som grunlag for "Cart-navnet", så antyder Augusta Etlar at en latinsk vinkling også har været "ind over", således at pseudonymet har en dobbeltbetydning.
"Carite" er et latinsk ord afledt af caritas.
Ifølge Jensen og Goldschmidts "Latinsk-dansk Ordbog", Nordisk Forlag i 1920, kan caritas betyde forskelligt, bl.a.:
  1. Det, at man sætter høj pris på noget.
  2. Kærlighed, især udsprungen af Højagtelse.
  3. Hengivenhed.
Augusta Etlar fortæller også ovenfor, at den første fortælling hun "renskrev" for Carit Etlar var "Jens, som leer", som blev udgivet i samlingen "Gjennem Brændingen". Men det er faktisk forkert. Fortællingen "Jens, som leer" er ikke medtaget i Carit Etlars novellesamling "Gjennem Brændingen", som udkom i 1876.


1870-1880.
1876. - "Den ellevte Time". - Den 21. maj 1876.
En fortælling af August Lazogas, trykt i "Illustreret Tidende" den 21. maj 1876. August Lazogas er pseudonymet for den unge Augusta Etlar.
Klik og læs lidt mere her...
1877. - Victor Blüthgen.
Augusta Etlar og Carit Etlar mødte første gang den tyske forfatter Victor Blüthgen på en rejse til Syden i 1877. Det blev til et spændende bekendtskab. Efter Etlars død udviklede det sig til et personligt venskab mellem Augusta Etlar og Victor Blüthgen og hans frue.
Klik og læs mere om Victor Blüthgen her...
1877. - "Bølgeslag", novellesamling af August Lazogas udkommer.
"Bølgeslag". Den første novellesamling af August Lazogas alias den unge Augusta Schultz, som senere blev til fru Augusta Etlar. Novellesamlingen udkom på Gyldendalske Boghandels Forlag (F Hegel og Søn) i 1877. Novellesamlingen indeholder 5 fortællinger, og de to af fortællingerne kan du læse eller downloade.
Klik og læs lidt mere her...

Carit Etlar og Augusta, Græse præstegård og Danshøj.


 Græse præstegård.
Græse præstegård. Gammelt postkort fra 1917.
Dette eksil afholdt ikke 'de to', Augusta og Carl, fra at ses. I en periode midt i 1870'erne havde den unge Augusta og den 38 år ældre Carit Etlar hemmelige "møder" i Græse præstegård, og sammen foretog de lange spadsereture op til den nærliggende "Danshøj". Et citat fra Augusta Etlars erindringer "I Samliv med Carit Etlar":
 Vi vendte i Skumringen tilbage fra en Spadseretur til Kæmpegraven Danshøj med den vide Udsigt over Isse- og Roskildefjord. Synet af den blege perlemorsfarvede Vandflade med de mange sorte Stenpletter langs Stranden, den susende Vind, lyden af den skogrende Solsort, der søgte sit Natteleje i et nærliggende Slaaenkrat, altsammen stemte de Digteren i den Højtidstone, hvori han paastod, at han ligesom fødtes paany, hvergang Omgivelser og Natur "forundte ham den Naade at kalde den tillive hos ham."
Bronzealderhøjen er i vore dage skamferet, efter en udgravning i begyndelsen af 1900-tallet, men udsigten derfra er helt vidunderlig.

Augusta - og Carit Etlars datter Anna Tertia.

Titelblad.
Klik og se lidt mere.
De var begge jævnaldrende, der var kun ½ års forskel mellem dem. Begge var født omkring årsskiftet 1853. Begges forældre havde haver der mødtes, og Augusta har fortalt at der var et hul i hækken hun kunne krybe igennem. Så de to piger har selvfølgelig leget sammen som ganske små.
Siden er der sket et alvorligt brud imellem dem, for enhver kontakt og omtale af hinanden ophørte.
Jalousi må selvfølgelig have været en af grundene. Selvfølgelig var det underligt for Etlars egen datter, at det var genboens datter der fik lov til at sidde og skrive sammen med ham. Mere end underligt!
Direkte fjendskab mellem dem kan man ikke engang hævde der var, for der var slet ingen kontakt, men engang imellem få fjendtlige bemærkninger.
Augusta Etlar citerer Carit Etlar i sin erindringsbog "I Samliv med Carit Etlar" bind 1, på side 129, hvor Carit Etlar "fortæller" lidt om skilsmissen fra sin første hustru Hansine Thorbjørnsen, og antyder hermed at Anna Brosbøll er medskyldig i skilsmissen:
 Den egentlige Skilsmisse kom først, da Datteren voksede til og kom hjem udefra med de i 70'erne vaagnende Frihedsideer for kvinden, hvilken Lære Moderen indsugede, lyttende med lysende Blik som til saliggørende Visdom. En Overlegenhed gjorde sig gældende, man indledede Disputer med mig, som var mig utaalelige og uforenelige med min Virksomhed, jeg opirredes til Stadighed, min Arbejdsfred og Ro gik tabt i Uger. Min Datter havde en mandlig og Dominerende Natur. Da hun fyldte 14 forlod hun Hjemmet for bestandig og kom snart i Huset hos Tanten, den rige Enkefrue Rosenfalk.
Enkefrue Rosenfalk var Etlars første hustrus, Hansine Thorbjørnsens søster.

Nogle sider længere fremme i sine Erindringer, har Augusta Etlar indsat en lille fodnote til et af Hansine Thorbjørnsen breve til Etlar, som Augusta Etlar (lidt respektløs) gengiver nogle stykker af. I denne fodnote skriver Augusta Etlar om Anna Brosbøll:
 Datteren havde til Brosbølls Glæde taget en Institutbestyrerinde og Lærerindeexsamen med Udmærkelse; denne var det Brosbølls Ønske, at hun skulde udnytte i Stedet for at blive Digterinde og andet, hvortil han mente hun intet Talent havde, - eller at holde Foredrag rundt i Landet, hvilket dengang var temmelig usædvanligt.
Et af de meget få "gnister" mellem dem var fra Anna Brosbølls side, var f.eks. da Augusta Etlar, efter Etlars død og navneforandringen, udgav sin første bog "Smugleren". Da var der en meget personlig og lidt nedgørende anmeldelse af romanen i tidsskriftet "Kvinden og samfundet" den 19. oktober 1901, et tidsskrift Anna Brosbøll og veninden Helene Berg var aktive bidragsydere til. Denne anmeldelse, som er anonym, er meget grov og personlig, og kan kun være skrevet eller foranlediget af Anna Brosbøll. Men bortset fra sådanne enkelte "stik, var der total "tavshed" imellem dem.
Klik her og læs anmeldelsen af "Smugleren".


1880-1890.
1889. - Vinteren i Firenze.
Michel Angelos Bakke.
Udsigten over Florens fra "Michel Angelos Bakke". Udsnit af gammelt kort ca. 1900.
Augusta Etlar skriver i første del af sin erindrinsbog "I samliv med Carit Etlar" fra side 168:
  Vinteren 1889 tilbragte vi efter Bestemmelsen i Florens. min yngste Søster Theone blev en Tid her vor kjære Gæst ude i en Villa under Michel Angelos Bakke. Korsika var forsvundet i sine Taageslør - men denne Vinter mellem Kunstskatte, samlinger, Bibliotheket, Ufficierne, Paladser og Mausoleer var overvældende. Vinteren var kold; Sneen føg ind i den store, hvælvede freskomalede Sal, hvor min Søster og jeg sov, og den frøs i smaa bugtende Løb paa Flisegulvet, mine Hænder hovnede af Kulde, men Brosbøll frøs ikke.
  Jeg havde paa Korsika forudseende strikket ham, med grove Pinde, et mærkeligt Mellembeklædningsstykke af egen Komposition - to lange, graa, uldne, lige Stykker fra hals til Fod syet sammen forneden som Hoser samlet om Anklen med finere Strikning og som endte foroven i to store Smækker, der svøbes om Legemet, et Rædselsstykke at se paa, som Brosbøll forsvor nogensinde at bære, men her i Florentz forsikrede han, at det reddede hans Liv ved glødende Varme.

1890-1895.
1891.
Carit Etlars fødselsdag. Han bliver 75 år gammel.
1892. - "Badestedet Soulac".
En lille rejseskildring af Aug. Schultz, fra en rejse til "Badestedet Soulac", som ligger i Bordeaux-området i Frankrig. Aug. Schultz er et af Augusta Etlars første pseudonymer, og skildringen beretter om hendes og Carit Etlars rejse til badestedet, og blev bragt i "Illustreret Tidende" den 19. februar 1892.
Klik og læs lidt mere...
1892. - Augusta Etlars moder dør 21. juli 1892.
Augusta Etlars moder jægermesterinde Sophie Hedevig Schultz, født Cappelen den 16. Maj 1824, dør den 21. juli 1892 i sin lejlighed Frederiksholms Kanal 24 stuen, i København, 68 år gammel. Sophie Hedevig Schultz var flyttet fra Jylland og til København kun ca. 9 måneder tidligere, den 1. november 1891.
I begravelsesprotokollen er dødsårsagen nævnt som cancer ventriculi (pylori), som i vore dage er kræft i mavesækken.
Sophie Hedevig Schultz bliver begravet onsdag den 27. juli klokken 12 fra Garnisonskirken på Sct. Annæ Plads.
Aalborg Stiftstidende nævner kun hendes navn i avisen den 27. juli 1892 under "Døde i Kjøbenhavn":
"Enke-Jægermesterinde Sofie Hedevig Schultz, f. Cappelen".
Augusta Etlar arver lidt penge efter hende, som bliver brugt til købet af huset i Gentofte.
1894. - "Drengen fra Urbino". Fra den 18. februar 1894
J. E. Cart, det ene af Augusta Etlars pseudonymer, oversatte mindst tre af Quidas noveller.
"Drengen fra Urbino" blev bragt i "Illustreret Familie-Journal" fra den 18. februar 1894. Det er en lille fortælling bygget op omkring maleren Rafael som barn.
klik og læs lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade fortællingen.
1894. - Casino den 26. december 1894.
Annonce.
Skuespil af Carit Etlar og J. E. Cart.
Nationaltidende den 25. december 1894.
Premiere på "Baadsmanden og hans Dreng". Folkeskuespil i 5 akter af Carit Etlar og J. E. Cart, (pseudonym for Augusta Carit Etlar). Musik af Alfred Toft.

Ikke i annoncen her til højre, men i selve anmeldelsen af skuespillet dagen efter premieren, torsdag den 27. december 1894, begynder dagbladet Nationaltidende anmeldelsen med at skrive Augusta Etlars pseudonym forket: L. E. Carl.

Nationaltidendes anmeldelse er overvejede positiv, og avisen skriver bl.a.:
 Forfatterne har taget den unge Wessels Liv til Stof for deres Komedie, og taknemmeligere Emne kunde de vel vanskeligt finde end Skildringen af den folkekjære Søhelt, som i de brede Lag næsten er bleven Indbegrebet af al raadsnar Uforfærdethed, og saa netop hans Liv i Nød og Strid og Seir, indtil det Øieblik, da hans Lykkestjerne staaer i Zenith.
Nationaltidende refererer dernæst handlingen og fortsætter derefter:
 Som sagt, Stykket passer til Kasino, hvor det rimeligvis vil samle Hus i mange Aftener. Ganske vist har det Feil. Det er let nok at see, at denne Handling kunde have været fastere lagt, bedre komponeret; anden Akt er temmelig overflødig, og i Steder er der Meget, som skulde have været frit stillet, af hvad der nu blot fortælles. Men der er ikke faa Episoder, som more Publikum, og hele Tonen i Stykket gjør et ganske paalideligt Indtryk - saa ægte, som det nu en Gang kan forlanges i en Folkekomedie, hvor der også er andre Hensyn at tage.
 Der er saa meget Godt og Kjønt og Fornøieligt, at Folk i Aftes efterhaanden blev revne helt med. Der var Fremkaldelser efter hver af Akterne, ja, oven i Kjøbet efter stykkets Slutning.
Efter en kort omtalte af skuespillerpræstationerne slutter Nationaltidende anmeldelsen med:
 Stykket var helt igjennem pyntelig udstyret, et Par af Lunds Dekorationer virkede ganske nydeligt. Iscenesættelsen var fortrinlig; især kunde Slagscenen ikke have været meget bedre.
 Den Musik, som Hr. Alfred Toft har komponeret til Stykket, gjorde fortjent Lykke.

1895 - "Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid".

Fra udstillingen.
"Litteraturafdelingen" i Den Fries Udstillingsbygning.
Fra Illustreret Tidende den 21. juli 1895.
Hovedudstillingen blev afholdt i Industribygningen på Rådhuspladsen, hvorimod litteraturudstillingen fandt sted i "Den Fri'es Udstillingsbygning", der på det tidspunkt endnu lå tæt ved nuværende Rådhusplads, ikke langt fra Industribygningen.

Det var Emma Gad der stod for litteraturafdelingen i "Den Fries Udstillingsbygning", hvor der var indrettet "et Kabinet", hvor de indleverede bøger stod frit til gennemlæsning.
Illustreret Tidende skriver den 21. juli 1895 blandt andet om litteraturafdelingen:
  Det lille Bibliotek-Værelse danner et smagfuldt Kabinet, hvor Udstillingens Gæster kan underholde sig med alt, hvad Kvinden har præsteret med Pennen, lige fra Jule- og andre Hæfter, redigerede af Damer, og til tykke Romaner, Dramaer og Lystspil Rammen om disse Værker er ganske naturligt bleven et Boudoir.
Kataloget fra kvindeudstillingen har Det kongelige Bibliotek lagt frit på Nettet...

Ved "Kvindernes Udstilling" deltog Augusta Etlar ifølge kataloget med tre af sine bøger i litteraturafdelingen:

Fra udstillingskataloget.


1896-1900.
1896.
  1. Carit Etlars fødselsdag. Han bliver 80 år gammel.
  2. Novellen "Fanø Folk" udkommer.
  3. Augusta Etlars erindringsbog om sin mand, "Carit Etlar Minder fortalte af ham selv", udkommer.
1898. - "Et Sandskorn".
Forordet til "Forfatterens kæreste Fortællinger fra fremmede Lande"., en novellesamling af Carit Etlar der dateret 1869, men dette årstal kan ikke passe for dem alle.
Og den ene af fortællingerne i samlingen, "Et Sandskorn", er desuden skrevet af Augusta Etlar. Formentlig baseret på en togulykke der fandt sted på broen over floden Inns ved Innsbruck i Østrig i 1890.
Klik og læs lidt mere om "Et Sandskorn" her, hvorfra du også kan læse eller downloade fortællingen.
1899. - "En Skriftefader".
Denne lille fortælling "En Skriftefader" blev trykt i avisen "Dagens Nyheder" den 1. januar 1899. Den er skrevet under Carit Etlars navn, men må være skrevet af Augusta Etlar. Denne fortælling indgår lidt uændret som et af kapitlerne i novellesamlingen "Fredsfyrsten".
Klik og se og læs lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade fortællingen.
1899. - "Fredsfyrsten".
Novellesamling udgivet under Carit Etlars navn, men som er skrevet af Augusta Etlar, og som også er med på listen over bøger som må tilskrives hende.
"Fredsfyrsten" er fortællinger inspireret af Etlar-parrets ophold på Korsika.
Du kan se og læse lidt mere her...
1899. - "Julegaasen og andre Eventyr".
Eventyrsamlingen "Julegaasen og andre Eventyr" af J. E. Cart, pseudonym for Augusta Etlar, udkom på Jydsk Forlagsforretning i 1899, med tegninger af Poul Steffensen. Bogen indeholder 7 små eventyr, i H. C. Andersen-stil.
Klik og se og læs lidt mere...

Augusta Carit Etlars Forfatterskab.

Hvad Augusta Etlar har skrevet er vanskeligt at udrede. Hendes ungdomsdrøm om at blive forfatter, blev hun frarådet. Men hun tog ikke dette råd til sig. Den unge Augusta skrev, og hendes fortællinger blev udgivet under pseudonym.
Fra hun traf Carit Etlar blev der jævnligt udgivet fortællinger skrevet af hende. Enten enkelte i forskellige ugeblade, eller i samlinger sammen med andres fortællinger. Men også egentlige bogudgivelser udkom.

Augustas forfatterskab kan deles i tre dele, det hun skrev før hun blev gift med Etlar, det hun skrev medens hun var gift med Etlar, og så det hun skrev efter Etlar døde. Det første er udgivet under navnet August Lazogas, det andet under navnet J. E. Cart, og det sidste under navnet Carit Etlar.
Efter ægteskabet opstod det problem, at Augusta automatisk fik Etlars efternavn: Brosbøll. Det underskrev hun sig også med, men som forfatternavn kunne hun ikke bruge det, for det brugte Etlars datter som forfatternavn, så der måtte findes på noget.
Enten har Augusta ikke turdet spørge Etlar om tilladelse til at bruge navnet Carit Etlar, eller også har Etlar sagt nej, og derfor blev Navnet J. E. Cart opfundet. Det indeholder alle bogstaverne fra Carit Etlar, der mangler dog l'et. (I og J blev dengang brugt i flæng, jævnfør I. P Jacobsen).
Efter Etlars død løste problemet sig selv, idet Augusta tog navneforandring til Carit Etlar.

Blandt de første fortællinger Augusta fik udgivet under navnet August Lazogas, var fortællingen "Strenge Tider" fra 1876.
Det var et oplagt emne for hende at bruge. Det er fortællingen fra hendes fars herregård "Voergaard", en fortælling som hun var vokset op med. Det er fortællingen om Vogn Vognsen og hans "jagen svenskerne ud af herregården".
Allerede i denne tidlige novelle,
 Julegaasen.
Dette eksemplar har Augusta dedikeret
til Forfatteren Zakarias Nielsen.
kan man fornemme Carit Etlars indflydelse. Hun har helt sikkert fået hjælp af Etlar, både til at forme og skrive historien - og formentligt også til at få den udgivet. Det er en fortælling som lige så godt kunne være skrevet af Carit Etlar selv.

Augusta var jo døbt Schultz til efternavn. Men da hun giftede sig med Etlar i den evangeliske kirke i Innsbruck, den 14. juli 1888, så blev hendes efternavn, helt efter reglerne, til Brosbøll. Carit Etlar selv havde aldrig heddet andet end Brosbøll, og det blev han ved med at hedde indtil han døde. Men dette efternavn passede ikke Augusta, ikke mindst på grund af det dårlige forhold hun havde til Etlars tidligere hustru og Etlars datter.
Så efter ægteskabet og indtil Etlar døde i år 1900, blev hendes egne fortællinger udgivet, ikke med forfatternavnet Augusta Brosbøll. men under pseudonymet J. E. Cart.

Her til højre er "Julegaasen" fra 1899. Nogenlunde samtidig udkom også "Troens Blomst", som er tilegnet Christian den IX's hustru dronning Louise af Hesse-Kassel som var død året før, den 29. september 1898.
Så sent som år 1900, året hvor Etlar døde, får Augusta Etlar udgivet en lille eventyrsamling under sit pseudonym J. E. Cart. "Lysets Aand", hedder de seks små eventyr. Denne lille eventyrsamling er mig bekendt det sidste under dette pseudonym.
En af fortællingerne derfra, "Proppen", kan du læse eller downloade her...

Efter Etlars død i 1900 forlød det, at fru Augusta Etlar havde meddelt sit forlag "Det nordiske Forlag", at "hendes Mand havde efterladt sig 10 Bind ikke udgivne Skrifter, dels Romaner, og dels Fortællinger".
Så efter Etlars død skulle hendes fremtidige forfattergerning være sikret, var der mange der mente.

Det havde muligvis ikke været sådan Etlar selv havde tænkt sig at sine efterladte papirer skulle ende. Zakarias Nielsen fortæller i sine "Minder" følgende:
En Dag, da jeg gæstede ham, og han var mig særlig stemt, pegede han paa sit Skrivebord:
"Der, i det Skab til venstre ligger tre store Bunker Optegnelser, Sujetter til Romaner og Noveller - dem skal De arve, naar jeg er død".
"Tre store Bunker!" udbrød jeg overvældet.
"Ja; jeg har ikke forgæves gaaet i 35 Aar og snuset om i det kgl. Bibliotek."
Henrykt trykkede jeg hans Haand og lovede at gøre det Bedste, jeg orkede, ud af de tre Guldgruber.
I en tilføjet fodnote skriver Zakarias Nielsen:
 Men hvem der ikke fik disse, det var mig. Da han var død, og jeg mindede hans Hustru om de mig højtideligt tilsikrede "tre store Bunker", smilede hun og rystede paa Hovedet: "Nej De faar dem ikke".
Umiddelbart efter Etlars død tog Augusta navneforandring, og fik skiftet sit ægteskabelige navn Brosbøll ud med navnet Carit Etlar. Hun kom således til at hedde Augusta Carit Etlar. Så hun er reelt den eneste i litteraturhistorien der har heddet Carit Etlar.

Samtiden var "hård" ved Augusta Etlar, og da hun tillige har været en lidt sky person, så var hun et taknemmeligt offer i datidens satire og vittighedsblade.
Her et par eksempler fra vittighedsbladet "Klods Hans": Den 29. september 1901 og den 16. marts 1902.


1900-1901.
Det sidste billede af Etlar...
Fra Augusta Etlars "I Samliv med
Cartit Etlar", side 241, med underteksten:
"Carl og Augusta Brosbøll.
Sidste Billede af Digteren August 1899"
.
1900. - Carit Etlar dør den 9. maj 1900.
Johan Carl Christian Brosbøll dør den 9. maj 1900, i hjemmet i Gentofte, 83 år gammel.
Klik og læs lidt mere...
1900. - "Carl den tolvtes Stjerne".
Augusta Etlars novellesamling "Carl den tolvtes Stjerne" udkom på Ernst Bojesens Forlag i 1500 eksemplarer i år 1900, samme år som Etlar døde.
Der er 13 små fortællinger i samlingen, og de fire af fortællingerne kan du læse og/eller downloade.
Klik og læs lidt mere her...
1900. - "Lysets Aand". Novellesamling udkommet i år 1900.
Eventyrsamlingen "Lysets Aand" af J. E. Cart, pseudonym for Augusta Etlar, indeholder 6 små eventyr.
Du kan læse lidt mere her, hvorfra du også kan downloade det ene eventyr: "Proppen".
1901. - "Der Friedensfürst" som føljeton i Berlin den 31. maj 1901.
Fredag den 31. maj begynder fortællingen "Fredsfyrsten" som føljeton i Norddeutsche allgemeine Zeitung i Berlin.
En fortælling sin Augusta Etlar må have været medvirkende til at skrive.
Læs lidt om "Fredsfyrsten" her...
1901. - Romanen "Smugleren".
Augusta Etlars roman "Smugleren" blev udgivet på Hagerups Forlag i 1901. Læs lidt mere om romanen her, hvor du også kan læse Carit Etlars datters, Anna Brosbølls anmeldelse af bogen.
1901. - Gentofte kommunes mandtalsliste.
I Carit Etlars hus. Hele Huset:
Niels Andersen Christensen - født 21. august 1830 - Indflyttet 1. maj fra Vesterbrogade i København.
Marie Thorrine - Hans hustru.
Marie Zoffmann - født den 17. februar 1880 i Hjørring. En DatterDatter (barnebarn).
Augusta Etlar bor der ikke, men det er hende selv der har skrevet under på kommunes tælling.
1901. - Huset i Gentofte lejes ud for sommeren og Augusta Etlar rejser til Nordjylland.

Ophold på Mors. - Augusta Etlar læste om spiritismen.
1901 var på mange måder begivenhedsrig, og året begyndte med at Augusta Etlar besluttede at leje huset i Gentofte ud, delvis foranlediget af frygt for en dårlig økonomi.
Som det kan ses herover, så flyttede lejerne ind den 1. maj, og de havde lejet huset sommeren over, indtil 1. september.
Efter udlejningen første maj, rejste Augusta Etlar til Nykøbing Mors, for at få det hele lidt på afstand. På Mors boede Augusta Etlars stuepiges forældre.

På Mors læste Augusta Etlar en dag i en avis om en spiritist i Berlin, som kunne skabe kontakt til de afdøde. Augusta Etlar havde selv haft en spiritistisk oplevelse, idet hun, i den forgangne vinter 1900-01, havde set Carit Etlars ansigt dannet i iskrystallerne på glasset i et af huset vinduer.
Så Augusta Etlar besluttede straks at pakke sin kuffert og rejse til Berlin, for at få hjælp til at kontakte sin afdøde Carit Etlar, og stille ham nogle spørgsmål som hun manglede svar på.
Hundene blev overladt til stuepigen på Mors, som skulle passe dem indtil Augusta Etlar kom tilbage fra Berlin til september.
Forfatterparret Blüthgen.
Forfatterparret Victor og Clara Blüthgen.
Fra "Blüthgen-Gedenkbuch", Walthers Verlag,
Leipzig, 1914. Indsat mellem side 98 og 99.
Forfatterparret Victor og Clara Blüthgen i Berlin.
I Berlin opsøgte Augusta Etlar forfatterparret Blüthgen. Augusta Etlar havde kun mødt Victor Blüthgen een gang tidligere, det var i 1877, da hun var på rejse sammen med Carit Etlar til Syden.
Victor Blüthgen var siden blevet gift med kunstneren og forfatterinden Clara Eysell-Kilburger, som Augusta Etlar mødtes med for første gang, her i Berlin i 1901.
Læs lidt mere om Blüthgens-parret her...
Augusta Etlar og spiritismen.
Clara Eysell-Kilburger, nu gift Clara Blüthgen, mente selv at være et spiritistisk medie, og dermed have kontakt til ånder som kunne styre hendes pensel i maleriet, og hendes pen i forfatterskabet, og hænderne på flyglet.
Under besøget i Berlin opsøgte Augusta Etlar sammen med Blüthgen-parret en aften et "rigtigt" spiritistisk medie, som August Etlar i andet bind af sin erindringsbog, "I samliv med Carit Etlar", ikke nævner med navn, men kalder "fru X". Det var blomstermediet Anna Rothe.

I Berlin mødte Augusta Etlar også andre spiritistiske medier. Et af disse andre medier var fru Abend og hendes mand, som Augusta Etlar inviterede hjem at bo hos sig privat, under spiritist-parrets kommende ophold i København. Ydermere påtog Augusta Etlar sig at introducere fru Abend for bekendtskabskredsen, så der kunne afholdes nogle seancer i København.
Abend-parret skulle i det kommende efterår, og den begyndende vinter, på en tourné i Skandinavien, hvor det første ophold skulle være i Stockholm med seancer hos, og sammen med, prinsesse Mary Karadja.

Under Abend-parrets ophold i Danmark, medens parret boede hos Augusta Etlar i Gentofte, opstod der uvenskab, og Augusta Etlar forsøgte at afsløre medie-parret ved at rode efter beviser på snyd og svindel i parrets kuffert. Dette udviklede sig til "Abend-affæren", som var tvistigheder med prinsesse Mary Karadja i Sverige, fordi prinsessen tog hr. og fru Abend i forsvar.
I Sverige udviklede hele Abend-affæren sig til en større skandale, som blev meget omtalt og refereret i de fleste svenske aviser. Prinsesse Mary Karadja havde yderligere involveret videnskabsmanden Axel Herrlin, som prinsessen forventede ville tage hendes parti, og dermed også forsvare spiritismen. Men Herrlin forholder sig neutral, og Abend-affæren munder ud i et skænderi mellem Herrlin og Karadja, og Augusta Etlar glider langsom ud af "affærens" søgelys.
Her i Danmark var Abend-affæren uden de ret mange avisskriverier, men endte dog med at gøre Augusta Etlar yderligere til grin, hvorefter "affæren" gled i baggrunden.
I Sverige er Abend-affæren ikke glemt, og der skrives stadig om den, og det samme gælder om prinsesse Mary Karadja.

Læs mere om Augusta Etlar og spiritismen, om mediet Anna Rothe og mediet fru Abend - samt om prinsesse Mary Karadja, og om de øvrige involverede personer, og om spiritismen her...


1902-1910.
1902 - Gentofte kommunes mandtalsliste.
Ejendommen ejer: Professorinde A. Carit Etlar. Vældegaardsvej 7 - 23u.
N A Christensen - Fabrikant.
Marie Theosia hristensen. Hustru.
Fabrikanten har også en dame ansat.
Augusta har skrevet under på kommunens tælling men bor der tilsyneladende ikke.
1902 - Den 8. februar.
En "Carit Erlar-Tournee".
Augusta Etlar og teaterinstruktør Anthon Neergaard starter en oplæsningsturne den 8. februar 1902, begyndende i Fredericia, hvorfra overskuddet skal gå til statuen af Carit Etlar ved Vældegaardsvej.
Klik og læs lidt mere...
1902. - "Carit Etlars Juleaften og sidste Dage". Udkommer på Det Jydske Forlag.
Denne lille bog indeholder 4 erindringsglimt fortalt af Augusta Etlar og "er skrevne efter Digterens Død til Foredragsrejser".
Du kan læse lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade den ene lille fortælling: "Carit Etlars Juleaften".
1902 - "Alheden". Et stemningsbillede af Carit Etlar
Dette lille stemningsbillede er fra "Illustreret Familie-Almanak Danmark" i 1902, og er (formentlig) skrevet, sammensat, af Augusta Etlar og er genbrug af tidligere Carit Etlar brudstykker.
Alheden var ikke al den jyske hede, men var en konkret stedbetegnelse. "Store Nordiske Konversations Leksikon" fortæller bl.a.:
 Alheden, en stor og meget tyndt befolket Hedestrækning Vest for Karup Aas Mellemløb, ca. 240 km², mellem Hagebro og Bøgelund ved denne Aa og Finderup henimod Viborg, i videre Forstand hele det store Hedeland mellem Viborg, Holstebro og Herning (ca. 600-700 km²), der er Jyllands største og mest udprægede Hedeegn.
Satirisk tegning.
Karikatur af Augusta Etlar.
1903. "Reklameprinsessen" havde premiere på Nørrebros Teater den 15. januar 1903.
"Reklame-Prinsessen", en operette-farce, en revy, i 3 Akter af "Frip og Rik", som gør grin med Augusta Etlar. Musikken var arrangeret og delvis komponeret af Otto Krause.
Avisen Aftenbladet skriver før premieren samme dag, den 15. januar 1903:
"Reklameprinsessen" er Titlen paa "Nørrebros Teater"s nye Stykke, der i Aften opføres for 1ste Gang.   Paterniteten til "Prinsessen" deles af d'Hrr. Frip og Ric, hvis virkelige navne er Fristrup (Fotograf) og Richard (Kontorchef).
  "Reklameprinsessen" skal være noget af det mest -, hvad Udstyrelse angaar. Saaledes fortælles det, at Fru Friis Hjorth har en Kjole paa, der har kostet 600 Kr.
  Handlingen foregaar tildels i en Bryderkafé. Naar Bech Olsen har læst dette, ser vi han i Tanken fare til Telefonen og bestille Billetter til i Aften. Men saa er det for sent. Den røde Lygte er bleven pudset, saa den skinner som en Rubin. Direktøren inspicerede den i Gaar og udtalte sin Tilfredshed.
  Der var Generalprøve i Gaar paa "Prinsessen". De Agerende var henrykte. Forfatterne tog sin en extra Whisky.
Bech Olsen, der hentydes til, var datidens store idrætshelt og var en periode verdensmester i brydning. Han stoppede som bryder senere i 1903, og var selv i nogle år værtshusholder.
Billedet her til højre er et udsnit af revyens nodeforside. Tegningen forestiller en af de medvirkende i revyen: "en Digterinde der har arvet sin mands talent".

Du kan læse lidt mere om revyen her...
1904. Gentofte kommunes mandtalsliste.
Ejendommen ejer: Professorinde A. Carit Etlar. Vældegaardsvej 5.
Niels Andersen Christensen - Rentier.
Ane Marie Klesdorff født den 20 juni 1860 - Husbestyrerinde.
Fru Etlar har ikke skrevet under, men i stedet står skrevet Linnesgade 28 Stuen, Kjøbenhavn.

Den 1. maj 1904. (Fra Københavns politis registerblade).
Augusta Etlar er registreret som tilflytter i Københavns kommune på adressen Linnesgade 28, stuen.
1906 - (og 1910).
Bind 24.
Skuespillene "Gøngehøvdingen" og "Salomon Baadsmand" udkommer på Chr. Erichsens Forlag, som nummer 24 i "Børnenes Bogsamling". Der er på Titelbladet tilføjet "To Skuespil af Carit Etlar. Udgivne for Børn ved Augusta Carit Etlar. Gennemset af ". Med Tegninger af K. Hansen Reistrupog Poul Steffensen.

Subskriptionsudgaven fra 1906 udkom i samlet 10 små hæfter a 10 øre. Augusta Etlar har før hvert akt skrevet en forklarende indledning.
Zakarias Nielsen og Ingvor Bondesen hørte til blandt vennekredsen, og Bondesen var tillige "skolemand".
1907. Gentofte kommunes mandtalsliste.
Ejendommen ejer: Professorinde A. Carit Etlar. Vældegaardsvej 5 - 23u, ak.
Huset ubeboet og uudlejet siden April 1907.
Folketællingen er ikke underskrevet.
1908. Gentofte kommunes mandtalsliste.
Ejendommen ejer: Professorinde A Carit Etlar. Vældegaardsvej 3 - matr. 23-bi, bk, bl.
Olga Augusta Carit Etlar, født 4. mart 1858 i Holden. Tilflyttet kommunen 1909 - Stueetagen beboes af Ejerinden. 1.sal.
Inger Dorthea Kidde 25/9 1848, født i Skanderup. Enkefrue. (Harald Kiddes mor).
Harald Henrik S. Kidde, født den 4/8 1878 i Vejle. Forfatter Cand Phil. (Død under den spanske syge i 1918).
Astrid Ehrencron-Kidde, født den 4. januar 1872 i København. Forfatter, Frue.
Aage Ingebjørn Sager Kidde, født den 28. april 1888 i Vejle. Stud Polit. (Harald Kiddes bror. Også død under den spanske syge i 1918).

"Gøngehøvdingen" som teater.

Titelblad.
"Gøngehøvdingen"
1914.
Teaterudgaven af "Gøngehøvdingen" var Augusta Etlars store problem. Det havde også været hendes mands problem, fordi de ikke havde fået nogen godtgørelse for de mange teateropførelser, der de første små 50 år af "Gøngehøvdingens" eksistens, havde fundet sted.

Det var teaterdirektør Michael Wallem Bruns dramatisering der blev spillet på teatrene. Da fru Etlar også selv ville turnere med forestillingen, kunne hun ikke bruge Bruns populære udgave, og ville vel heller ikke, og der var også i mellemtiden lovgivet lidt om ophavsret, så Bruns udgave var jo nu helt hans.

Trods forfatternavnet på titelbladet her til venstre, er det fru Augusta Etlars nye teaterudgave af "Gøngehøvdingen". (Man burde tilføje: voksenudgaven af skuespillet).
Fjorten år efter Etlars død i år 1900, udgav Augusta Carit Etlar denne "autoriserede" udgave, efter først at have prøvet at nedlægge forbud mod, at andre udgaver af "Gøngehøvdingen" blev opført.
Fortællingen var også blevet filmatiseret til det nye spændende medie stumfilmen, og Bruns teaterudgave spilledes stadig lystigt på teatret, begge dele ville Augusta Etlar have stoppet.

Fru Etlars udgave er en sammenblanding af "Gøngehøvdingen" og "Dronningens Vagtmester".
På Det kgl. Bibliotek findes et originalmanuskript af Carit Etlar selv, til en teaterudgave af "Gøngehøvdingen", som var blevet opført på Folketeatret i 1865.
Gøngehøvdingen 1906.
"Gøngehøvdingen"
1906.

Jeg har endnu ikke sammenlignet hvor meget Augusta Etlar har benyttet af dette, Etlars originale manuskript, til sin egen teaterudgave af "Gøngehøvdingen".

Det var ikke den eneste teaterudgave af skuespillet Augusta Etlar "bearbejdede" og fik udgivet. Allerede i 1906 udkom en "teaterudgave for børn" på Chr. Erichsens Forlag. I dette 24. bind i "Børnenes Bogsamling" blev den dramatiserede fortælling udgivet sammen med en dramatisering af "Salomon Baadsmand". Denne børneudgave udkom som en 10 øres subskription, som kunne samles og senere indbindes.

Også på Alfred Jacobsens Forlag udkom der "Gøngehøvdingen - Fem Akter og et Slutningstableau for Børnenes Teater". Det var en koncentreret udgave af skuespillet, "Autoriseret af Professorinde Carit Etlar".
Denne miniudgave af skuespillet har været meget populær og er kommet i mange oplag. Igennem alle 1900-årene har det været den populæreste teaterforestilling på alle landet mange små dukketeaterscener.
Dekorationer og figurer og tekst kan formentlig stadig købes. Prøv f.eks. hos www.oldfux.dk :-)

1910-1920.
1911. - Den 1. november.
Augusta Etlar er registreret som tilflytter i Københavns kommune på adressen Vendersgade 20, i stuen. (Københavns politis registerblade).
1913. - Casino den 21. januar 1913.
Premiere på "Smuglerens Søn". Folkeskuespil med sange, kor og dans i 7 afdelinger. Musik af Emil Juel-Frederiksen.
Klik og se og læs mere her...
1915. - "Kvinder for Fred".
1915 var året hvor kvinder i Danmark, ved kongens underskrift på den nye grundlov af 5. juni 1915, fik fuld politisk valgret.
Delegationen udenfor Amalienborg.
I København var der store kvindeoptog den 5. juni 1915. En delegation af de fremmeste
kvinder aflagde besøg på Amalienborg, for at takke kongen for underskriften på den nye
grundlov. I midten den "stoute" kvinde, præsteenke og forfatter Jutta Bojsen Møller.
Originalt fotokort fra 1915.
1915 var også det andet krigsår i Første Verdenskrig.

Kvindeforbundet "Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed" var et forbund der blev stiftet som en komite i 1915 i Haag, og som senere, efter første verdenskrig, blev til et verdensforbund med hovedsæde i Zürich.
"Kvinder for Freds" formål var "at arbejde mod krig og oprustning".

Augusta Etlar engagerede sig i "Kvinder for Fred" i 1915, og et af hendes forslag var at bede paven om hjælp til at skabe fred igen. I første omgang førte forslaget til latterliggørelse, men Augusta Etlars navn dukker alligevel op forskellige steder i Europa i forbindelse med "Kvinder for Fred".
Klik og se og læs lidt mere…
1915. - Odense Teater den 28. januar 1915.
Premiere på "Fangen paa Kalø". Komedie i 5 akter og 1 forspil. Musik af Vilhelm Rosenberg.

Fyns Social-Demokrat skriver den 29. januar 1915 efter uropførelsen af skuespillet:
Odense Teater "Fangen paa Kalø".
Premieren på "Fangen paa Kalø".
Fyns Social-Demokrat
den 27. januar 1915.
 For en Gangs Skyld bød Odense Teater i Gaar paa Premiere til en Landboforestilling. Det maa nærmest opfattes som en Opmærksomhed mod Landboerne, der jo danner en solid Stab blandt Teatrets Publikum.
 Det var Carit Etlars Skuespil "Fangen paa Kalø", der havde Premiere. Om dets Lødighed kan der være delte Meninger, men et maa alle være enige om, nemlig det, at Direktionen ikke har sparet paa Mønten med hensyn til at give Stykket en stilfuld Ramme.
 Det er jo et noget broget Selskab, man her præsenteres for: værdige Lehsmænd med lange Kaarder og klingende Sporer, spinkle Junkere, sarte Komtesser, Munke, Tatere og forskellige andre mere eller mindre ærede Godtfolk.
 Stykkets Handling skal vi ikke komme nærmere ind paa, da Carit Etlars Produktion er kendt omtrent af alle.
 Om Udførelsen er der hovedsagelig kun godt at sige. Hr. Alfred Cohn lagde det rette Præg i Udførelsen af Rollen som Lensmanden paa Kalø, medens Hr. Arne Jensen var tilpas skummel som Torsten Trolle. Hr. Alfred Møller dominerede i Jens Broks Rolle, og Hr. Egvind Kornbæk fik alt det, som kunde faas, ud af Esras Rolle. Af Munken Klemmens havde Hr. Alfred Bagger skabt en ypperlig Figur. Hr. Knud Levinsens Gustav Wasa var ikke videre tiltalende, men helt at kaste Skylden herfor paa Skuespilleren vil være uberettiget. "Æren" maa han dele med Forfatteren.
 Fru Harriet Lehmann dokumenterede i Elses Rolle paany sit sikre Talent. I en Ungpigerolle klarede Frk. Dagmar Thiesen sig pænt.
 Der var rigeligt med Bifald Aftenen igennem og stemningen i Helhed hos Publikum gav os Indtrykket af, at "Fangen paa Kalø" vil opnaa et betydeligt Antal Opførelser.
Fyns Stiftstidende er også meget positiv i anmeldelsen i avisen den 29. januar.
Her slutter anmeldelsen med:
  Skuespillet var sat smukt op, særlig var Skovpartiet med Kalø Slot i Baggrunden ganske pragtfuldt.Det udsolgte Hus glædede Fru Professorinde Carit Etlar, der sad paa første Række i Parkettet, med et næsten stormende Bifald, som hun dog maa dele med Skuespillerne. Og af den Del, der tilkom dem, kan Hr. Alfred Møller og Hr. Bagger indkassere Broderparten.
Ganske pæne anmeldelser især når man tænker på at det er under begyndelsen af 1. Verdenskrig hvor alle dagbladene var fyldt med rystende krigsreportager.
Læs lidt mere om "Mads Brok" og "Fangen paa Kallø" her...

1916. Hundredåret for Carit Etlars fødsel.

 Hastings.
"Hasting".
Med Augusta Etlars
dedikation
til Otto Borchsenius.
1916, den 7. august, hundredåret for Carit Etlars fødsel, fejrede fru Augusta Etlar ved genudgivelse af tre af Etlars skuespil. Skuespillet "Hasting" fra 1869, "Munken Ansgar" fra 1844, og "Højlandsfolk" fra 1846.

"Hasting" var allerede sidst i 1860'erne blevet antaget af 'Det kgl. Teater' til opførelse. Men teatret syntes dengang at dekorationerne var for omfangsrige, og havde opfordret Etlar til at omarbejde og beskære "Hasting".
Resultatet blev at skuespillet slet ikke blev opført dengang.

Augusta Etlar fandt, at hundredåret for Carit Etlars fødsel passende kunne fejres ved at skuespillet nu blev opført. Så hun omarbejdede og forkortede skuespillet på den måde som Det kgl. Teater havde foreslået godt 45 år tidligere.
Augusta Etlars sædvanlige tro venner, P. A. Rosenberg, Otto Borchsenius, skuespillerne Karl Mantzius og Emanuel Larsen, skrev anbefalinger der støttede en opførsel af skuespillet.
Skuespillet blev igen antaget af teatret - men igen: skuespillet blev ikke opført.

En mindehøjtidelighed i anledning af 100-årsdagen afholdes ved Etlars grav ved gravhøjen på Vældegaardsvej. Otto Borchsenius og Alex. Thorsøe holdt taler.
Klik og læs lidt mere...
1918 - I personregistret i "KRAK" vejviseren:
Augusta Carit Etlar, Professorinde, Vældegaardsvej 3, Gjentofte. Tlf. Gjentofte 288.

Augusta Etlar privat.

Hvem hun var og hvordan hun var som menneske, er et svært spørgsmål. Men hun må på mange have virket sær.
I det jeg har kendskab til er hun blot nævnt 'en passant'. Hendes besættelse af Etlars værker og eftermæle gjorde hende lidt til grin. Hendes teaterturneer med Etlar værker, og hendes oplæsningsture rundt i landet, hvor hun oplæste Etlar, har tillige været bekostelige. Hun havde generelt for store planer, så derfor var hun konstant i økonomiske vanskeligheder.
 Etlars Hus.
Den nye villa, "Etlars hus" fra 1904.
I 1904 opførte hun et nyt "Etlars hus", på et stykke af grunden i Gentofte. På stykket mellem den 'gamle' villa "Etlars Høj" og Vældegårdsvej.
Det blev til en rigtig herskabelig Gentoftevilla. Men det fungerede ikke, og et par år efter må hun flytte, og læge Gantzel flytter ind i denne flotte villa på Vældegårdsvej 5.

 Etlars huse.
Etlars huse. Til venstre "Etlars Høj". Til højre "Etlars Hus".
Forstørrelse af baggrunden på et gammelt postkort fra 1910.
Klik og se hele postkortet større.
I hele det gamle hus, Vældegårdsvej 3 "Etlars Høj", hvor hun selv skulle foregive at bo, var både stueetagen og førstesalen konstant lejet ud. Selv skal hun i perioder have opholdt sig "i et lille havehus", som hun fortæller at havde bygget til sig selv.
Gentofte kommune har dog ikke givet tilladelse til noget havehus men derimod til en garage.
Ifølge "Kraks Vejviser" er hun tilmeldt på adressen Vældegårdsvej 3, lige til sin død i 1927. Men i Gentofte kommunes egne folketællinger, der eksisterer indtil 1922, er det langtfra alle årene hun bor på adressen.
Augusta har telefon på adressen: "Gjentofte 288".

Kunstmaleren Anton Hansen har skrevet nogle charmerende erindringer. I det første bind, "Drengen drømte", fortæller han på side 100:
 Kort tid efter min konfirmation flyttede vi fra Skindergade til H. C. Ørstedsvej. Fru Carit Etlar, eller som hun efter mandens død kaldte sig, fru Brosbøll, var pensionatsværtinde i den helt store stil. Foruden det meste af ejendommen på hjørnet af Kastanievej, havde hun også en fem værelses lejlighed i nr. 22 på Ørstedsvej, indrettet til pensionat.
Men Anton Hansen husker forkert!
Fru Augusta Carit Etlar kaldte sig ikke Brosbøll efter Carit Etlars død. Tværtimod!
Det formentlig er på grund af "navneforvirringen", og på grund af de forskellige smædekampagner der var imod Augusta Etlar,
Augusta foto.
Originalt foto af Augusta Etlar.
at hun også er blevet tillagt rollen som pensionatsværtinde på H. C. Ørstedsvej.
Det er derimod Augusta Carit Etlars svigerinde, der også hedder Augusta, der nu er enke og som hedder, og kalder sig, Augusta Brosbøll, som bor på adressen. Det er altså Augustas tidligere svigerindes pensionat og det er også i svigerindens navn der drives pensionat.
Jeg har intet sted set, og jeg er meget tvivlende overfor, at Augusta Carit Etlar, efter hun i år 1900 skiftede ægteskabsnavnet Brosbøll ud med Carit Etlar, siden skulle have brugt efternavnet Brosbøll.

I folketællingen 1925 er det Cassa Augusta Brosbøll, enke efter kaptajn Brosbøll, Carit Etlars broder, der bor i lejligheden/pensionatet på H. C. Ørstedsvej 17, 3. sal, th. Det er også denne Cassa Augusta Brosbøll, som er nævnt i "Kraks Vejviser" igennem årene, og med bemærkningen 'Pensionat'.
I 1925 er svigerinden Cassa Augusta Brosbøll 90 år gammel, og bebor nu lidt af lejligheden på tredie sal, så det er næppe længere hende selv der praktisk driver pensionatet.
Men pensionatet med navnet "Augusta Brosbølls Pensionat" på H. C. Ørstedsvej 17, er ikke Augusta Carit Etlars men derimod svigerindens.

Enken, pensionatejersken Cassa Augusta Brosbøll, dør 90 år gammel den 6. maj 1926. Hun bliver begravet på Solbjerg Kirkegård den 12. maj. Efter hendes død lukker pensionatet.

"Fredsbevægelsen" og den i 1906 nyoprettede "De danske kvinders Fredsforening", har jeg set Augusta Carit Etlars navn nævnt i forbindelse med.
Fru Etlar har da også holdt et par taler, men meget mere er det næppe blevet til, og denne kvindeforening nåede heller ikke at få nogen stor betydning, og forsvandt igen.

Selv dør Augusta Carit Etlar 74 år gammel den 10. maj 1927, på Københavns amts sygehus i Gentofte.
Ligbrændingen forgår på Bispebjerg krematorium, og bisættelsen sker fra Gentofte kirke den 15. maj. Urnen bliver nedsat den 18. maj ved "Brødrehøj", ved villaen på Vældegårdsvej i Gentofte, hvor også Carit Etlar blev begravet.

Læs mere om Carit Etlar og Augusta Etlars død og begravelse her...


1920-1930.

Et lille apropos.

På en "Scanfil Auktion" nr. 176 - den 21. -22. oktober 2011, var et brev til Augusta Etlar, fra genboen Prins Valdemar, enkemand efter Prinsesse Marie, sat til salg. Desværre opdagede jeg først brevet et par dage efter auktionen, og bød derfor ikke med.
Prins Valdemar boede på Bernstorff slot, og han var således genbo til Augusta Etlar.
Brevet var svar på en bøn om hjælp. Det blev solgt på auktionen efter kun to bud til 360 norske kroner.
Auktion over brev.

Prins Valdemars svar begynder således:
Bernstorff 20/7 1925.
Kjære fru A. Etlar.
 Herved erkjender jeg Modtagelsen af Deres Brev af 17/7. Det gjør mig meget ondt for Dem at erfare alle Deres Sorger og Bryderier angaaende Deres Hus og Deres Forhandlinger med Husleienævnet. Desværre er det mig ganske umuligt at blande mig i den Sag og saaledes hjælpe Dem.
 Jeg .....
Jeg har ikke læst fortsættelsen af brevet, men jeg er overbevist om, at svaret har været et afslag. Både med økonomisk hjælp, og med hjælp mod huslejenævnet.

Et sådant brev rejser nogle store spændende spørgsmål. Hvordan er brevet havnet i Norge?
Det har selvfølgelig oprindelig ligget blandt Augusta Carit Etlars privatpapirer efter hendes død.
Deriblandt må Carit Etlars efterladte manuskripter og papirer også have været. Men hvor havnede alt dette? Hvad blev der af alle disse papirer efter hendes død? Smidt ud? Brændt?
Eller gemmer der sig mere i Norge?
Og endnu et spændende spørgsmål er:
Prins Valdemars alt for tidligt afdøde hustru prinsesse Marie af Orleans, var de svages hjælper i alle henseender.
Prins Valdemar og prinsesse Marie af Orleans var også Augusta Carit Etlars genboer på Vældegårdsvej. Så et spørgsmål er: har Augusta Etlar tidligere søgt hjælp hos "genboen", og måske endda har fået det?

1918, fra og til og med 1927. - I personregistret i "KRAK":
Augusta Carit Etlar, Professorinde, Vældegaardsvej 3, Gjentofte. Tlf. Gjentofte 288.
1923. - Sønderbros Teater den 9. september 1923.
Sønderbros Teater.
Teatret lå overfor Vor Frelsers Kirkegård på Amagerbrogade, med
indgangen her fra Anders Henriksens Gade. Gammelt postkort fra ca. 1920.
Her på Sønderbros Teater var der premiere på skuespillet "Krybskytten", en folkekomedie i 5 akter af Augusta Carit Etlar. Musiken var komponeret af Emil Juel-Frederiksen.
Det var Eyvind Kornbeck der var direktør på Sønderbros Teater i denne periode, og det var ham der iscenesatte "Krybskytten". Kornbæk havde været elev hos Anton Neergaard.
Neergaard tilhørte Augusta Etlars vennekreds. Det var sammen med Neergaard hun turnerede i Jylland med sin oplæsnings-tourné - for at skaffe penge til statuen af Etlar ved gravstedet i Gentofte.
1925 - "Folkescenen".
På S. L. Møllers Forlag i Odense udkom i 1925 et lille hæfte på 33 sider: "Folkescenen af Augusta Carit Etlar".

Volksbühne Berlin.
"Volksbühne Berlin".
Lille udsnit af foto fra Rosa-Luxemburg-Platz.
Det var et forslag, en opfordring, til at oprette en dansk "Folkescene" efter det tyske forbillede: "Volksbühne".
"Kunsten skal tilhøre folket og ikke være et privilegium for en del af befolkningen, en samfundsklasse", var den tyske "Volksbühne"s motto som Augusta Etlar tilsluttede sig.

Det lille billede her til højre er et udsnit et turistbillede fra det restaurerede teater, der er nyskabt i sædvanlig Østtysk stil efter bombningerne af Berlin i anden verdenskrig.
Pladsen omkring "Volksbühne Berlin", skiftede også navn efter krigen, fra Horst-Wessel-Platz og til Rosa-Luxemburg-Platz

Klik og se og læs lidt mere om "Volksbühne"...

1925. - Augusta Etlars egne erindringer udkommer.
Augusta Carit Etlar: "I Samliv med Carit Etlar" 1+2 udkommer hos Pios Boghandel og Povl Branner, i Købehavn i 1925.
Digteren og forfatteren Valdemar Rørdams anmeldelse i Berlinske Tidende er trykt til sidst i erindringsbogen:
 Fru Carit Etlar har med disse Erindringer skrevet, ikke "Verdens bedste Bog". men sin bedste; altfor mangfoldigt sammensat til ensidig Vurdering, naiv, intelligent, febrilsk og karakterfuld; ikke kunstnerisk fuldendt, men med en Rigdom af menneskelig Interesse paa godt og ondt. Mes sit lange Aandedræt i Lidenskab og Fantasi er denne Bog, som Augusta Carit Etlar, Mandens Navn værdig; kvindelig som hans Værk mandigt. Den vil og bør faa mange Læsere.
 Og lad os saa tage vor Barndoms Carit Etlar frem igen; ham kan vore Børn bruge, og ham vil de have godt af.
1926. - Den 19. september:
Augusta Etlar holder tale ved Mathilde Elise Sophie Albertis 80 års fødselsdag, hvori Augusta Etlar takker Alberti for hende indsats i fredssagen i "Danske Kvinders Fredsforening", som Alberti havde været medstifter af i 1906.

Slutning.

Sidst i Augusta Etlars erindringer "I Samliv med Carit Etlar", i det andet bind før tillægget, er der en lille efterskrift:
 Ved et mærkeligt Træf skrev jeg disse sidste Blade i dag, Søndag den 22. Februar 1925, selve Karnevalsdagen i Italien, hvor jeg tilbragte mine sidste fem Vintre i Marquis Bourbons gæstfri Palæ i Viareggio ved Middelhavet, og hvor jeg i Ro har kunnet fuldføre mine to Mindesamlinger, og forhaabentlig kan ende det tredie og sidste Bind.
 Jeg stod denne Eftermiddag ude paa husets Balkon mellem andre glade Karnevalsgæster. – Dernede det sydende, dansende, flimrende, syngende Folkeliv, mens brogede Vogntog med Neptuner og Teutoner, cæsarer og Hetærer trukne af hvide Okser langsomt banede sig Vej gennem Mængden, overslynget af farvede Serpentiner, overdrysset med spraglet Konfetti, Latter og brusende Livsglæde overalt, Nuets brogede Folkeliv under glitrende Sol og saa pludselig mit samme Dag afsluttede Livsværk glide mig forbi som i et fjernt Kaleidoskop: det Kampe, Higen, - og jeg greb mig i at spørge: ”Er mit Liv – eller det dernede Virkeligheden, er Legen Livets Lys – er Lønnen Kampene Værd?” – Dybt inde fra trængte disse Ord sig frem som Svar:
Paa alle Livets Veje,
Bevar dig selv i Eje.
Standpromenaden
"Strandpromenaden" i Viareggio. Gammelt postkort fra 1930'erne.
Viareggio ligger i Toscana i Italien.
Det karneval Augusta Etlar står på altanen og ser ned på, er ikke bare et tilfældigt karneval, men selveste "karnevallet", det største og kendteste i Italien, og som finder sted hver år i februar i Viareggio.
Det var her man fra 1920'erne begyndte at have forskellige temaer at klæde sig ud i, og her man fra midt i 20'erne begyndte med maskerne, de store papmachemasker der forestiller kendte, f.eks. politikere og lignende, og med disse masker drage i et langt optog ned ad strandpromenaden.
Det er lidt forunderligt, og måske også lidt trist og vemodigt, at medens Augusta Etlar står og ser ned på al den lystighed og glæde der passerer forbi hende under altanen, så står hun og tænker på, at det hun ser ned på måske i virkeligheden er det rigtige liv, modsat det liv hun selv har levet.

Det er interessant at Augusta Etlar ovenfor nævner et planlagt 3. og afsluttende bind i erindringsserien, et bind som aldrig udkom.
Men der må så have eksisteret udkast - skitser og notater – og hvor er de?

Død og begravelse.
Augusta Etlar dør den 10. maj 1927, og begravelsen foregår i Gentofte kirke lørdag den 14. maj 1927, og hun bliver bisat ved siden af Carit Etlar ved gravhøjen på Vældegaardsvej i Gentofte.
Læs lidt mere her...
Augusta afslutter sine erindringer, som hun fik udgivet tre år før sin død, lidt bittert:
Aflsutningen på erindringerne.


- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
Augusta Carit Etlar: "I Samliv med Carit Etlar". Bind 1 + 2. Forlagseksemplar. Pios Boghandel - Povl Branner. København 1924.
Anna Brosbøll: "Træk af Carl Brosbøll og hans Hustru Hansine Thorbjørnsens Liv og Hjem", Pio's Boghandel, 1909.
Gyrithe Lemche: "Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar". Udgivet af Dansk Kvindesamfund, Gyldendal - Nordisk Forlag 1939.


- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51