"Savonarola og Gadesangersken".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

"Savonarola og Gadesangersken".

Historisk fortælling af J. E. Cart.


Bag pseudonymet J. E. Cart gemmer sig Augusta Etlar. I tiåret 1890 til 1900 brugte hun dette navn som pseudonym.
Denne lille novelle udkom i 1894 på Hagerups Forlag, nogle år efter at Augusta og Etlar selv havde været i Italien. Det var oprindelig Carit Etlar selv der indsamlede materialet til bogen, som så efterfølgende blev bearbejdet af Augusta Etlar.

Du kan læse eller downloade den lille fortælling her... 

Titelbladet.
Titelbladet.
Augusta Etlar har skrevet et lille forord i bogen:

FORTALE.
  Savonarolas Navn er velkjendt. Det femtende Aarhundredes store Reformator omtales af enhver Florentiner, han er en af deres Stads største Mærkværdigheder. Den Fremmedes Øie og Øre modtager Indtryk af hans Personlighed, som snart formes til et bestemt Billede, og tilsidst lyslevende synes at følge ham, medens han færdes i Blomsterstadens Gader og paa de Pladser, hvor Munkens Triumf og Lidelseshistorie blev udspillet. Ingen har drevet et større Afguderi med Savonarolas Person og Lære end denne Bys Indbyggere, de lilbade ham i sin Tid som en af Guds Udsendte. Ingen har senere forfulgt og latterliggjort ham med større Uskaansomhed, idet tilsidst enhver af hans Handlinger og Læresætninger blev forhaanet og forkastet. Det store Nationalbibliothek i Florents gjemmer en anselig Litteratur om Savonarolas Levned og Skrifter. Geistlige, Filosofer, Digtere have ransaget og forherliget ham. Paa Bordene i Markusklosteret ligge hans Værker opslaaede under Glas, de ere et væsentligt Led i de unge Geistliges Uddannelse. Blandt alle de Lærde, der have gjort et Studie af denne Munks Liv og Bedrifter, har sikkert Ingen leveret et rigere, mere selvstændigt og tilforladeligt Stof til hans Biografi end den franske Videnskabsmand F. Perrens, der i Rom og andre af Italiens Byer møisommelig har søgt enhver original Kilde vedrørende Savonarola. Frugten af denne Lærdes Søgen udgjør to Bind, der af Florents's forekommende Chefbibliothekar anvises den Fremmede som det paalideligste og grundigste Arbeide, der findes over Savonarola, et Værk, som hyppigt synes at bevise andre Savonarolabiografers mindre Nøiagtighed, og hvis historiske Grundlag er benyttet til følgende Fortælling fra hint de store Lidenskabers og Fanatismens naive Aarhundrede.

Historikeren F. Perrens bøger om Savonarola ligger på Internet Archive: Bind 1, og bind 2.
Også F. Perrens værk "Historie de Florence" har Bibliothéque nationale de France lagt på Nettet frit tilgængelig.

Portræt.
Girolamo Savonarola.
Xylografi Fra "Geschichte der Italienischen
Litteratur". Bibliographischs Institut.
Leipzig und Wien 1899.


Da Girolamo Savonarola kom til Firenze fik han samlet mange tilhængere, der mente ligesom han selv, at tiden var bleven for løssluppen, og at gøgl og musik og usædelighed var kommet i højsædet.
Savonarola og hans tilhængere fik sat Gud ind som den egentlige hersker, med Savonarola selv som mellemled og talsmand for Gud.
Der blev arrangeret bål på Piazza della Signoria i Firenze hvor tilhængerne kunne smide syndige og utugtige ting i ilden, såsom luksusgenstande, bøger, musikinstrumenter og billeder.
Da der også opstod stridigheder i forbindelse med et sådant bål i 1498, blev det for meget for bl.a. Vatikanet, og Savonarola blev anklaget og dømt for kætteri, og blev hængt og brændt, tillige med mange af hans tilhængere.

I denne voldsomme historie har Augusta Etlar flettet en lille violinspillende gadesangerske, Uscellina, ind, ledsaget af en lille ven, nærmest hendes skygge, ved navn Tito.
Uscellina bliver omvendt af Savonarola og ofrer sin violin på bålet, men det gør hende syg, og Savonarola dukker op og forærer hende en anden, hvilket der bliver hendes midlertidige frelse.
Det er en trist historie der også ender trist.

Klik og se Ludwig von Langenmantels billede "Savonarola predigt in Florentz gegen den Luxus".

Billedet til højre er af Savonarola. Det er sædvanligvis det der ofte bliver brugt ved omtaler af ham, og det er også udkommet på Italienske frimærker.
Det er oprindelig malet af Bartolommeo (1475 - 1517), og findes i Museo di San Marco i Firenze.
Signoria Pladsen i Firenze.
Piazza della Signoria i Firenze hvor Savonarola blev brændt.
Gammelt italiensk postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Savonarolas henrettelse.
"Savonarolas Verbrennung"
Udsnit af xylografi Fra "Geschichte der Italienischen Litteratur".
Bibliographischs Institut. Leipzig und Wien 1899. Side 242 b.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51