Metrostationen på Frederiksberg Alle.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Frederiksberg Allé 39.

"Fra Frederiksberg Alle 1848".

Det er titlen på et af kapitlerne i "Carit Etlars Minder fortalte af ham selv", som første gang udkom i 1896, året hvor Etlar fyldte 80 år. Kapitlet er medtaget i alle de tre forskellig udgaver, med kun mindre forskelle.
Det er Augusta Etlar som er forfatteren til "Minder".

På venstre side af Frederiksberg Alle, hele vejen ud til kirkegården ved Frederiksberg Slot, var der kun marker med enkelte huse i den første halvdel af 1800-tallet. Grossisten, lærredshandler Lund, ejede et meget stort areal af dette område, og havde selv bygget et lille hus der.
Adamine Gerber fortæller i sine erindringer "Frederiksberg by med sideveje og porten", som hun oprindelig skrev år 1900, og som blev genudgivet af "Historisk Topografisk Selskab for Frederiksberg" i 1955, at hun husker tilbage til første halvdel af 1800-tallet, hvor:

Lund havde anlagt Jordbærbed langs den store Mark ud til Alleen. De lå for Vild og Vove, og man dristede sig jo desværre til at smage paa dem, naar de vare modne. Med Mellemrum plantede han Frugttræer i Jordbærbedet. Der var også noget der hed Lunden, som Beboerne maatte benytte under nogle store Træer, hvor der var Bænke, derfra havde man Udsigt til Alleen og kunde se de Spadserende".

Augusta Etlar fortæller i "Minder" om den unge kunstakademielev Carl Brosbøll, "et ungt Menneske med en sorteblaa Kaskjet paa det lyse Haar, nedslaaet Skjortekrave og kort Frakke", som sammen med sine venner jævnligt gik ture ud ad denne Allé og til Frederiksberg Slotshave.
Augusta Etlar fortæller videre, at den unge Carl Brosbøll samme år, 1848, havde meldt sig frivilligt som soldat i den første slesvigske krig i 1848, og at han før han drog af sted, havde opsøgt ejeren af det store jordstykke der lå på venstre side af Alléen, Jens Hansen Lund, og spurgt ham om, om han ville sælge et stykke af denne jord, så den unge Brosbøll kunne opføre et hus til sig selv, efter soldatertiden var overstået. Lund solgte så den unge Brosbøll en tønde land oppe i nærheden af kirkegården, hvorefter unge Brosbøll drog i krig.
I kapitlet fortæller Augusta Etlar også, at den unge Brosbøll som soldat mødte Frederik den VII, som sagde til ham "Du holde bedre paa en Pen end paa et Gevær". Augusta Etlar fortsætter herefter med at fortælle: "Otte dage senere var Ønsket opfyldt. Brosbøll baade saae og hørte, hvilket Bogen "Krigsbilleder" senere blev Vidnesbyrd om"!
Dette sidste er forkert. Bogen "Krigsbilleder" udkom først efter "den 2. Slesvigske Krig" (i 1865), og handler kun om denne.
Augusta Etlar, og måske også Etlar selv, har der husket forkert da "de" skrev "Minder".

Statuen.
Julius Rosenfalks statue af
Frederik VII ved Bysøstræde
i Holbæk.
Da soldatertiden var slut byggede den unge Brosbøll, sammen med sin ven billedhuggeren Carl Julius Rosenfalk, huset "ude" på Alléen.
Etlar og Julius Rosenfalk har formentlig lært hinanden at kende på Kunstakademiet, hvor Rosenfalk en periode arbejdede i Bissens atelier. Julius Rosenfalk var forlovet med Etlars kommende første hustrus storesøster, Julie Louise Marie Thorbjønsen, og det var gennem Rosenfalk at Etlar traf sin første tilkomne hustru, Hansine Thorbjørnsen.

Titelbladet.
Titelbladet fra "Jeanne Tuyon" 1849.
Novellen blev skrevet i lysthuset ved
Etlars første hus på Fredeiksberg Alle.
Augusta Etlar fortæller i "Minder", at der blev bygget et lysthus til dette første hus, hvori Etlar i ledige stunder skrev sin fortælling "Jeanne Tuyon", som var bestilt som føljeton i "Flyveposten". Novellen blev efterfølgende udgivet af Eduard Meyer i 1849, og blev senere omarbejdet til novellen "Krybskytten".
Umiddelbart kan titlen forekomme besynderlig, men Hansine Thorbjørnsen, Etlars kommende første hustru, som han var blevet forlovet med omkring 1846, et par år før han drog i krig, har slægten Tuyon blandt sine forfædre.

Da huset var færdigt overtalte den oprindelige ejer af det store areal på venstre side af Frederiksberg alle, grosserer Lund, de to unge mennesker Brosbøll og Rosenfalk til at sælge deres nybyggede hus igen, og efterfølgende vælge sig et par nye tønder land jord lidt længere inde på Alléen. Her blev så huset på Frederiksberg Allé 39 bygget.
Augusta Etlar slutter afsnittet i "Minder" således:

Carit Etlar nøiedes altsaa med at afstikke en ny Tønde Land og begyndte atter at bygge. Et halvt Aar senere var det Hus reist, som i en Aarække blev Digterens og hans første Hustru, Hansine Thorbjørnsens Hjem i Frederiksberg Alle og hvor han senere skulde lære sin anden Hustru, Auguste Carit Etlart, født Schultz, at kende.
Saaledes gik det til for halvhundrede Aar siden. Alt er nu forandret. Lærken stiger ikke mere i Veiret fra Fru Holmblads Eng, Folk som vender hjem fra deres Spadseregang i Haven, synger ikke i Frederiksberg Allee eller lytter til Nattergalen, der før sad og slog oppe i Lindetræernes tætte Løvværk. Bygningen med de smaa Taarne er ombygget, Rosenfalks to originale Figurer, for hvilke han fik den Neuhausenske Præmie, en fiskende Dreng og Psyche, som speiler sig i Vandet, findes endnu paa Husets forandrede Facade. Carit Etlars Have er forvandlet til Byggeplads for en Række firkantede, høie Huse, Sporvognen rasler ude under de nyplantede Lindetræer, Veien, som gaaer hen over den tidligere Have, kaldes ”Carit Etlars Vei”. Alt er forandret, kun ikke de Billeder, som steg frem gjennem Engens Taager derude, og nu lever i Folket.

I den ovenfor citerede tekst, som er fra Kunstforlagets udgave fra 1913, er Augusta Etlars navn stavet forkert hele to steder i udgaven. Et par fejl, som sikkert har irriteret hende voldsomt.

En af de senere ejere ombyggede Etlars hus sidst i 1800-tallet, hvor også Frederiksberg kommune købte noget af grunden, hvorpå Carit Etlars Vej blev anlagt og efterfølgende bebygget.

Anna Brosbøll og Frederiksberg Alle.

Frederiksberg Alle 39.
Frederiksberg Alle 39.
Fra Anna Brosbølls erindringsbog.
Billedet til højre er Carit Etlars og Julius Rosenfalks hus på Frederiksberg Alle. Billedet er fra Carit Etlars datters biografi: "Træk af Carl Brosbølls og hans Hustrus Hansine Thorbjørnsens Liv og Hjem", der udkom på Branners Forlag i 1909. Her ses også "tårnene" som ved den langt senere ombygning blev fjernet.
Anna Brosbøll fortæller:

I sit Anlæg var haven meget simpel, bestemt til helst at ses oppe fra Havestuetrappen. To Gange gik op langs Siderne og mødtes øverst, lidt længere nede, i Midtem og foran huset som Tværgange. Foran Huset laa en stor Plæne; endnu staar der et af de Bøgetræer, der, i en Løvgruppe til højre, af Carl Brosbøll holdtes som Buske. Til Venstre bag Bøgebuskene groede ranke Tujaer og mørke, prægtige Takstræer, der midt for lod Udsigt aaben ud over Jordbærlandet bag Plænen, ud over Parken og helt op til Lunden, Havens øverste Del. Plænen begrænsedes mellem Trægrupperne af et Bed store Pæonbuske og bag disse af et endnu større Bed Liljekonvaller, Fru Brosbølls Yndlingsblomst.
Paa den anden Side Midtergangen laa Dammen med sin lille Ø, hvorhen Peters "badende Dreng" hvert Aar blev baaret, naar Foraaret kom. Dammen laa i en Plæne, der aldrig blev omgravet, og hvor Ranunkler, Jordvedben, Gaaseurt, Violer, Bellis og nede ved Vandet stærkt duftende Krusemynter groede. To Pyramidepopler stor Vagt ved Dammen til venstre bag det store Rosenbed; til højre skød Aar efter Aar en kæmpe Vandtyde op, og i Udkanten af Plænen var der atter Popler, hvis Stammer omslyngedes af forskelligt farvede Kaprifolier, medens et Valnøddetræ i Plænens øverste Del bredte sine Grene helt ned imod Græsset og dannede et dejligt Hvilested paa hede Sommerdage. Bag denne plæne kom saa Frugt og Nyttehaven.
Paa Grænsen af den byggede Carl Brosbøll sig et Bindingsværks Lysthus, eller rettere en Stue med to brede Fag mod Nord og Syd. Det meste af Træværket snedkerede han selv. Hans Broder, Johannes, og hans Datter var hans Haandlangere, da han murede. Her skrev han ofte om sommeren.

Det er en stor have, men på en tønde land, godt 5000 kvadratmeter var der plads til lidt af hvert.
På billedet anes en lille statue forneden til højre på billedet. Det er den "badende Dreng" der hvert forår blev sat ud. Jeg er lidt i tvivl om hvem statuens kunstner, Peter, er?
I sin erindringsbog fortæller Anna Brosbøll mange flere detaljer fra huset, sit barndomshjem på Frederiksberg Alle 39.

Etlars lysthus.

Omkring 1867 flyttede familien Schultz med sin hustru og børn ind i villaen på Platanvejen 9, hvis have stødte op mod Carit Etlars have. Augusta Etlar fortæller i sine egne erindringer "I Samliv med Carit Etlar" fra 1925:

Kort efter vor Indflytning til Platanvejen, hørte vi en Eftermiddag ved Thebordet nede i Havelysthuset - ved den dampende russiske Selvkoger - en dyb, malmfuld Stemme raabe det ene Ord: "Kaffe" inde i Sidehaven.
"Ved I hvem der har den smukke Stemme," sagde Mamma, hvis musikalske Øre nød denne Velklang, "ved I hvem vi har til Nabo? Carit Etlar!" Mamma var glad over dette Naboskab, der ligesom kastede et Kunstens Skær over Omgivelserne.
Ved et underligt Træf stødte Brosbølls gamle, skyggefulde Have virkelig op til vor. Den strakte sig fra Frederiksberg Allé Nr. 39 bag hans Villa lige hen til "Haveselskabets Have", som dengang laa her mellem Vesterbros Husrække og Alléhavernes Bagside. Digterens Villa var ud mod Alléen flankeret af to mindre, murede Havehuse, hvoraf han selv beboede det ene, mens Hovedbygningens to Etager var udlejet, ligesaa det andet Havehus. Disse Huse havde Brosbøll i sin Ungdom opført over engene derude i 1849, saa at sige med to tomme Hænder. En skyggefuld Hækkegang skitle vore Haver fra Hinanden, og denne strakte sig fra en aflaaset Laage i Frederiksberg Allé mellem Nyrups og Carit Etlars Huse helt ind til Haveselskabets underskønne Have. I denne herlige Hækkegang fandt jeg snart mit nye Læseskjul under Buskene fra Brosbølls Have, og her hørte jeg ufrivillig mangen Samtale derinde, som tidlig gav mig Forstaaelse af Digterens Familieliv, hvor al min Sympathi blev paa hans Side. Ham selv hørte jeg ofte komme vandrende i Havegangen henimod det Lysthus, hvorfra han lidt efter regelmæssig sendte Raabet: "Kaffe" op mod Huset.
I dette Lysthus havde Carit Etlar skrevet "Gyngehøvdingen" og mange andre Værker, og her tilbragte han Nætterne ved sit Skrivebord. Dette Lysthus blev bygget af ham selv og hans Broder, Skibskaptajn Mathias under dennes Vinterophold derude, for at Digteren kunde faa Arbejdsro.
Mange Aar senere, da Haven af Fremmede udstykkedes til Parceller paa den nyanlagte Carit Etlars Vej, blev dette Lysthus flyttet op til hovedbygningen, som endnu iaar 1923, staar derude. Den nye Ejer har restaureret det historiske Lysthus som nyt med alle dets af Brosbøll selv støbte Fantasidyr under Tagrenden.
Oppe fra mine Søstres og mit Sovekammervindue kunde vi mellem Buskadset se Lyset fra Brosbølls Lysthus skinne til langt ud over Natten, og der spandt sig derfra ligesom usynlige Traade ind i min Bogverden. "Hvad skriver han mon derovre?" I maanelyse Sommernætter slæbte jeg af og til mine Sengeklæder ud på den lille Altan under Stjernehimlen, og med en Lygte ved Hovedgærdet læste jeg først og fremmest alt, hvad han derover havde skrevet.

Dette "historiske lysthus" fik lov til at blive stående til sidst i 1940'erne. Her opstod der igen planer om at rive Carit Etlars tidligere hus ned, og dermed også det "historiske lysthus". Men en lille komite blev dannet, og der blev gjort forsøg på at få lysthuset bevaret. Daværende bibliotekar ved Frederiksberg biblioteksvæsen Frk. Thora Rasmussen pålagde i en tale til det næsten nystiftede "Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg", "den store opgave at frelse Carit Etlars Lysthus fra Nedrivning og eventuelt faa det overflyttet til Bernstoffsparken, hvor det kunde opstilles som en Pedant til Gravhøjen ved Vældegaardsvej, hvor Carit Etlar ligger begravet".
Der var i disse år opstået den tanke, at omdanne en del af Bernstoffsparken til en national mindepark for litteraturens store navne, såsom H. C. Andersen, Carit Etlar, og alle de andre af guldaldertidens store digtere.
Lysthuset var først forsøgt fredet, men "Foreningen til Bevarelse af Gamle Bygninger" havde ikke fundet, at lysthuset havde nogen arkitektonisk værdi.

I Gentofte Lokalhistoriske Arkiv er et avisudklip med overskriften: "Carit Etlars Lønkammer", dateret den 7. oktober 1948. Artiklen på dette avisudklip fortæller det samme som ovenfor: om forsøget på at bevare lysthuset. Denne artikel er uden kildeangivelse, og så tæt på nutiden må der være ophavsrettigheder, så jeg vil ikke kopiere den.
Men denne artikel er ledsaget af to fotos, og disse to fotos er blevet lagt på www.danskebilleder.dk/  Der kan ikke linkes direkte til de enkelte billeder, så du må selv foretage en søgning:
Klik ind på "Danske billeder". Vælg "Frederiksberg". Skriv "Carit Etlars Vej 4" i søgefeltet.
Her får du to sider 1+2, med billeder fra Carit Etlars Vej, og af disse gamle fotos er de fire fra nummer 4, som er billeder af Etlars gamle hus, og fotograferet i 1948.
"Carit Etlars gamle Lysthus" på den første side, og billedet med den samme titel på den anden side, ledsager den ovenfor nævnte avis-artikel.

Etlars gamle hus' adresse skiftede fra Frederiksberg Alle 39 og til Carit Etlars Vej 4, da kommunen i 1890'erne anlagde Carit Etlars Vej i en del af Etlars gamle have.
Da jeg spurgte på Frederiksberg Stadsarkiv om der var flere billeder fra adressen, så man forskræmte ud, og fortalte at der var harddiske med mange gigabyte billeder fra hele Frederiksberg, og jeg forstod, at man ikke havde noget konkret overblik over mængden af fotos. Så det er blot at klike ind på "Danske Bileder" en gang imellem, og følge med i om flere skulle dukke op.
Albert Heckscher.
Albert Heckscher.
Fra Illustreret Tidende
den 31. januar 1897.

Efter Frederiksberg Alle.

Efter Etlars og Hansines skilsmisse skulle huset deles. Bodelingen fandt sted kort efter Etlar og Augusta var hjemvendt fra Innsbruck, hvor de var blevet gift. De var blevet indbud til middag i villaen af boets administrator, overretssagfører Albert Heckscher.
Augusta Etlar fortæller i sine egne erindringer:

Det blev et oprivende Gensyn for Brosbøll med sit hele Ungdomsværk derude, nu et vemodsvækkende Vrængbillede af den smukke Have, hvor han engang gjorde det første Spadestik til denne Bygning i den landlige Idyl bag Jerngitterporte, der skilte Frederik den Sjettes Opkørsels Allé fra de lave Vesterbroshuse. Nu laa Forgrunden med den skønne Blodbøg hen i Kaos efter det nye Vejanlæg og det lille nedbrudte Sidehus under Murbrokdynger og Tømmer. Den nye Vej, døbt "Carit Etlars Vej", var fuldført henover Tomten og strakte sig gennem den gamle Mindehave op mod Vesterbros Baghuse.

Sagfører Heckscher og Etlar var uenige om salgsprisen, især da Etlar erfarede, gennem en fortalelse af fru Heckscher til Augusta Etlar, at det var Heckscher selv der planlagde at købe villaen. Resultatet af forhandlingerne blev, at ejendommens værdi blev sat 8.000 Kr. op, til 78.000 kr., således at der blev 24.000 kr. til hver af skilsmissens parter, når retgælden var blevet indfriet.
Etlar og overretssagfører Heckscher blev således kun delvis enige, og efterfølgende fik Etlar en god ejendomskommissionær til at forestå et samlet salg af ejendommen, som efterfølgende blev udstykket.

Jernbanevej i Lyngby...
Jernbanevej set fra den gamle stationsbygning i Lyngby.
Området blev totalt raseret da stationen blev revet ned og motorvejen og S-toget
blev ført igennem Lyngby i midten af 1900'tallet, og eksisterer ikke længere.
I de første år efter opførelsen i 1848 boede både Etlars og Rosenfalks familier på adressen. Men Rosenfalks flyttede så i sidste halvdel af 1850'erne til Bredgade 58, på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. På et tidspunkt efter Rosenfalks død i 1878, flyttede enken Julie Rosenfalk videre til Jernbanevej 31 i Kongens Lyngby.

Etlars datter Anna Brosbøll flyttede ifølge Augusta Etlar allerede hjemmefra som 14 årig, og ind til Rosenfalks. Billedhugger Julius Rosenfalks kone Julie var Anna Brosbølls moster.

Carit Etlars hustru Hansine, der som ovenfor nævnt er søster til Julie Rosenfalk, flyttede også til Jernbanevej 31 i Kongens Lyngby, ud til sin søster, hvor hun boede til sin død i 1908. Hansine blev begravet på Assistens Kirkegården, hvor senere Anna Brosbøll, og endnu senere Anna Brosbølls veninde Helene Berg, også blev begravet.

Carit Etlar selv bliver i Kraks Vejviser sidste gang medtaget på adressen i 1888, som boende i sidebygningen.
Den sidste halvdel af 80'erne rejste Augusta og Carit Etlar en del rundt i Europa. Til Bad Wildungen flere gange. I 1889 var de i Venedig, og de var en del i Jylland hos Augustas moder. Efterfølgende lejede Etlar og Augusta en lejlighed i København, hvor de boede indtil huset i Gentofte var færdigbygget, i begyndelsen af 1890'erne.

Et blik ind i Etlars tidligere have, juni 2015.


Etlars Have 2015.
Eget foto juni 2015.
Tak til Metroselskabet for at give tilladelse til at gå ind og tage fotoet.
Sådan ser Etlars tidligere have ud i skrivende stund juni 2015. Ca. der hvor det blå-altanede hus er på fotoet, lå Etlars hus. Ejendommen efter det blå-altanede ligger også i Etlars tidligere have.

Den kommende Metrostation på Frederiksberg Alle.

På hjørnet af Frederiksberg Alle og Platanvejen, i Carit Etlars og Jægermester Schultz' fordums haver, arbejder Metroselskabet med at bygge en ny Metrostation.

Helt til venstre, bag plankeværket på fotoet herunder, lå en stor rødstensvilla, hvor der i en niche i muren var en lille statue. Lokalt "sladder" i området fortalte mig, at det måske var en af Etlars gamle statuer, den ene af de to statuer som engang havde prydet Etlars eget hus, men det er næppe rigtigt.

Da man sanerede området for at klargøre til Metrobyggeriet, forsvandt også denne villa - og statuen.

 Den nye Metrostation.
Foto september 2012.

Byggepladsen februar 2014.


 Den nye Metrostation.
Udefra er der tilsyneladende ikke sket de store forandringer i byggeriet i det forløbne 1½ år.

Plakat på plankeværket februar 2014.


 Den nye Metrostation.
Plakaten viser et billede af hvordan den underjordiske Metrostation kommer til at se ud.

Klik på billedet og følg med i byggeriet.
Bøger.

© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51