"Tvisel Munke".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

"Tvisel Munke".
Nederst her på siden er der lidt om Lis Kjelst's: "Et dramatisk Sagn om Branden paa Varde Slot".

"Tvisel Munke" - Et folkesagn fortalt af Carit Etlar.

Arnbjerg.
Fra parken ved Arnbjerg ved Varde. Gammelt postkort fra først i 1900-tallet.
Folkesagnet om "Tvisel Munke" er her fra Jydsk Søndagsblad, redigeret af Valdemar Jørgensen. Sagnet er trykt i det første nummer af årgangen 1875, den 3. januar.

Carit Etlar indsamlede som ung en del folkesagn, hvoraf nogle af dem blev udgivet som bog med titlen "Sagn og Eventyr" i 1866. Men udover denne samling folkesagn, så blev der trykt nogle i flere i nogle af de forskellige danske ugeblade.
"Tvisel Munke" er et af disse "ekstra" folkesagn.

Dette sagns handling foregår ved Varde - i og omkring Varde Slot.
Slotsejerens, herremandens datter, forsvinder en dag, og sagnet ender med at herremanden tager en grum hævn. Dette gamle folkesagn fortalt af Carit Etlar, har nogle få løse ender: der mangler en begrundelse for kidnapningen, og hvad blev der af herremandens datter?

Tvisel Munke.
Begyndelsen af "Tvisel Munke".
Der er ingen historiske belæg for, at munke har har bortført kvinder. Men at der kunne være en kvinde involveret i en sådan overleveret fortælling er selvfølgelig mulig, især når det vides at klosterordenen, Cistercienserne i Frankrig, havde tilladt kvinder som nonner, netop omkring disse år hvori fortællingen må tænkes at foregå.
Men at kvinder ligefrem skulle være blevet systematisk indfanget må være en fejloverlevering, der bygger på den i begyndelsen modvilje mod kvinder i munkeordenen.
Så i dette sagn må der bag kidnapningen snarere ligge noget personligt. Da munke er, eller rettere burde være, et kysk folkefærd, så kunne bortførelsen måske skyldes penge. Munkene har måske villet forhindre at herremanden Limbeks datter skulle arve, alt det som munkene selv havde forventet at skulle få.

Du kan læse eller downloade Carit Etlars folkesagn her på en pdf-fil...

Lidt kommentarer til "Tvisel Munke".

Godske Limbek.
Herremanden Godske Limbek (eller Limbæk), som Etlar har gjort til hovedpersonen i folkesagnet, kan jeg ikke umiddelbart finde eksisterer. Slægtsnavnet Limbek er kendt, men en Limbek med fornavnet Godske har jeg ikke fundet.
En Henneke Limbek derimod, ejede en del af disse jyske slotte, og en periode også Varde Slot. Henneke Limbek blev dræbt i Slaget i Ditmarsken i 1404, hvorefter hans søn Klaus Limbek arvede, og yderligere føjede ejendomme og jord til besiddelserne, som hans søn igen, som også hed Klaus Limbek, arvede.
Tvis Kloster.
Der har ligget et kloster i Tvis. Det var Prins Buris der grundlagde det, og han forærede det til cisterciensermunkene den 24. marts 1163.
Cistercienserordenen havde sit hovedsæde i Dijon i Frankrig, og var indført her til landet af ærkebiskop Eskil, som var ven med en af de franske abbeder, Bernhard af Clairvaux. Denne franske abbed var så indflydelsesrig, at da han døde den 20. august 1153, gav man denne dag navn efter ham. Og stadigvæk, også i vore dage, har dagen navnet: "Bernhard".

Cisterciensermunkene forblev på Tvis Kloster de efterfølgende 400 år. Men i midten af 1500 tallet var det slut, og klostret havde sin sidste abbed. Reformationens indflydelse, nedgangstider og fattigdom afsluttede klostrets historie. De efterfølgende århundreder blev klostrets bygningsdele nedbrudt og genbrugt forskellige steder. I vore dage er klostrets placering markeret med nogle minivolde i jorden.
I begyndelsen af 1800-tallet var kun klosterkirken tilbage, som også endte med at blive revet ned.

Prins Buris og Liden Kirsten ligger ifølge folkevisen begravet lidt nord for Limfjorden, på Vestervig Kirkegård, men folkevisen har formentlig ikke ret, og det er sikkert et andet par der gemmer sig under gravstenen.
Varde Slot.
Varde Slot bliver også kaldt for Vardehus.
På tidsskrift.dk ligger der en artikel fra Historisk Samfund for Ribe Amt, fra årbogen 1910, en artikel der er skrevet af overlærer J. Olsen i Varde: "Nogle Bemærkninger angaaende det ældste Varde med Slot og Syssel". På det her efterfølgende link finder du under ordene "Fuld tekst" en pdf-fil med Olsens artikel, der kan læses eller downloades, og som fortæller lidt om Slottet.
Varde byvåben.
Carit Etlar fortæller i folkesagnet om Vardes byvåben: "Byens Vaaben, en kronet Løve, som staar oprejst over en Flod, har ogsaa Hentydning til dette Slot, der skulde forsvare Aaen".
På gamle billeder og postkort er arealet under løven ofte en grøn græsplæne, hvor der egentlig burde have været blåt vand.
Om Løven i Vardes Byvåben har arkivar Carl Lindberg Nielsen, Viborg, skrevet en artikel der ligger som en pdf-fil på Tidsskrift.dk.
Arnbjerg.
Pavillonen på Arnbjerg.
"Pavillonen" på Arnbjerg. Udsnit af et gammelt postkort fra først i 1900-tallet.
Om Arnbjerg, eller Arnebjerg eller Anebjerg, som Carit Etlar fortæller at lokaliteten måske oprindelig har heddet, er der skrevet en stor artikel om på Varde Lokalhistories webside.
På Arnbjerg var/og er der en populær pavillon, som siden blev til Hotel Arnbjerg, og hvor der på en af hotellets websider fortælles lidt af historien om stedet.
Bondeoprøret.
Der kan læses lidt om bondeoprørerne her, som sagnet giver skylden for Varde Slots ødelæggelse.
Herredage i Viborg.
Det var under herremandens deltagelse ved herredagene i Viborg, at datteren, der fortælles om i folkesagnet, forsvandt.

"Et dramatisk Sagn om Branden paa Varde Slot".

Dette er overskriften på en kronik i dagbladet "Vestkysten" den 4. marts 1941, skrevet af Lis Kjelst.
Lis Kjelst begynder sin kronik med at fortælle, at på "Banken, som endnu ses i Varde Aa lidt Vest for den ældste af Byens to Broer", lå Varde Slot. Og Lis Kjelst fortæller også at Varde byvåben er en kronet løve, som skal forestille at stå over Varde Å.

Slotsbanken.
Slotsbanken med resterne af Varde Slot.
Udklip af gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
I kronikken fortæller Lis Kjelst yderligere, at om Varde slots endeligt ved man kun, at præsten Jørgen Pallesen Jerne i en indberetning til Worm i 1638 fortæller, at han "i en 'en fornemme borgeris bog her i udi byen' har læst sig til at Slottet blev ødelagt den 2. April 1439 under en Bondeopstand".

I kronikken fortæller Lis Kjelst også:
  Det mest kendte Sagn siger, at under en Hungersnød-Periode gik Bønderne til Lehnsmanden paa Slottet og bad ham give dem noget af det meget Korn han havde oplagret i sin Lade. Lehnsmanden, som var streng og gerrig, nægtede pure at opfylde deres Bøn, og så hævnede Bønderne sig ved at brænde Slottet af.
Herefter fortsætter Lis Kjelsts kronik lidt skuffende, med en sammenfattet næsten ordret gengivelse af Carit Etlars "Tvisel Munke", men helt uden at nævne Etlars Navn!
Om det var uvidenhed at undlade at nævne Etlar, eller en bevidst udeladelse, er uvist.

Lis Kjelst.
Lis Kjelst (Rathje) (f. 1903 - d. ?) var journalist og forfatter, og fik allerede sidst i 1920'ene trykt et par fortællinger i tidsskriftet "Tilskueren": "Forurettet" i november 1928, og "De skønneste Blomster" i juli 1929.
Derudover er Lis Kjelst husket for nogle børnebøger, hvoraf den kendteste er "Birte og Dukkerne", som har illustrationer af Marie Hjuler, og som blev udgivet af Ferslevs Forlag i 1943.



- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. "Tilskueren". Redigeret af Poul Levin. Årgang 1928 og 1929. Udgivet af Gyldendal - Nordisk forlag.
  2. Websiden: http://dengang.dk/. (Søgninger efter Godske Limbek og Varde Slot).
  3. Dagbladet "Vestkysten". Den 4. marts 1941.
  4. Det kongelige Bibliotek: "Jydsk Søndagsblad". Redigeret af Valdemar Jørgensen. Årgang 1875.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51