Den almindelig borgers karneval og fastelavn.
Som kontrast til al den omtale af de riges karnevaler og maskerader igennem tiderne, er her lidt om det almindelige og simplere borgerskabs
maskerader og fastelavn.
Nogle af fortiden skuespillere skrev "nips og småting", små tekster som enten blev samlet og udgivet som små bøger, eller som blev brugt til
foredrag rundt i landet.
Blot for at nævne nogle få, er her nogle navne: Peter Engel, Sophus Neuman, Erik Bøgh, Valdemar Møller, og
Adolf Rosenkilde
(1816-1882).
Adolf Rosenkilde har skrevet et lille causeri der har titlen
"Fastelavn", og som giver nogle indtryk af hvorledes
fastelavn blev fejret i og omkring København, i årene omkring 1870'erne.
Du kan læse eller downloade Adolf Rosenkildes
lille beretning "Fastelavn" her...
Karnevalet i
Kasino i Amaliegade var det fineste i København. Det var her det bedre borgerskab, og personer med lidt indflydelse,
mødte op og festede.
I sidste måneds omtale af
Knirschs på d'Angleterre blev det nævnt, at hotellet også arrangerede karnevaler
og maskerader.
Rosenkilde nævner yderligere to andre lokaliteter i sin lille beretning, hvor der blev fejret karneval og maskeballer:
"Phønix" og
"Kolossæum".
Hotel Phønix - også stavet Phoenix, og Phönix.
Ejendommen i Bredgade var i 1837 blevet tilskødet kgl. maskinmester og traktør fra Stadt Lauenburg, W. Murdoch, der her oprettede et hotel med navnet
"Stadt Hamburg". I 1847 gik ejendommen over til et "Aktieselskab for Indretningen af et Hotel", og dette aktieselskab ændrede navnet til
Hotel Phoenix.
Hotel Stadt Hamburg i Bredgade (dengang) nummer 188.
Udsnit af billede fra Knud Bokkenheusers:
"Hotel Phoenix",
Gyldendals Forlag 1926. (Mellem side 10 og 11).
Carl Neiiendam
købte Phoenix i 1891, af grosserer og brændevinsbrænder Christopher Emil Sødring, og ejede hotellet indtil 1917, og de to gamle postkort, her til højre og
nederst, viser hotellet i hans tid.
Hotel Phoenix. Gammelt postkort fra ca. 1900.
Sidenhen betød den nære beliggenhed til kongeslottet, at mange af Christian den IX's gæster boede der, med skildvagter udenfor.
En af de første faste gæster hotellet havde, var Adam Oehlenschläger, som boede på hotellet et år da han blev gammel, og vejen til Frederiksberg
blev for lang for ham. Umiddelbart før sin død fik Oehlenschläger en lille lejlighed i Amaliegade, hvor han døde i januar 1850.
Også mange andre berømtheder har gennem årene været hotellets gæster, f.eks. har H. C. Andersen, og forfatteren
Jules Verne,
og også forfatteren Holger Drachmann har boet på hotellet.
I 1901 forsøgt Augusta Etlar at afsløre det spiritistiske ægtepar Abend fra Tyskland, som hun havde inviteret til at bo hos sig i sit hus i
Gentofte, og smed dem efterfølgende ud af sit hus.
Abend-parret søgte tilflugt på Hotel Phoenix hvor, de også arrangerede nogle spiritistiske
seancer for hotellets gæster. Augusta Etlars indflydelse var imidlertid stor, så hun sørgede også for at spiritistparret blev smidt ud af hotellet.
Læs
lidt mere her...
Da
Frederick Cook
i efteråret 1909 besøgte København på vej tilbage fra Grønland, som
den første mand på Nordpolen, blev han fejret
og hyldet på Hotel Phønix, og Københavns Universitet tildelte Cook en guldmedalje for sejren.
Det slog store skår i begejstringen da Peary kort tid
efter også kom tilbage fra Nordpolen, og fortalte at Cook var en svindler. Siden har det dog vist sig, at heller ikke Peary nåede den rigtige Nordpol.
Under anden verdenskrig var hotellet overtaget af tyskerne, som beboelse og som samlingspunkt ved tyske festlige lejligheder.
Efter "Anden Verdenskrig"
fik kommunisterne hele den store hotelbygning delvis foræret som tak for modstanden under krigen, og her holdt kommunistpartiet til, samt deres
avis "Land og Folk" og bogforlaget "Sputnik".
Selve den kommunistiske boghandel,
"
Sputnik",
lå i Vestervoldgade.
Her ved
Land og Folk-bygningen kunne man være heldig at møde den statelige og legendariske kommunistformand Knud Jespersen, iført
russisk slængkappe der næsten nåede jorden. Herfra vandrede han rundt og besøgte københavnske byggepladser, for at sikre "at alt var i orden", af og
til ledsaget af to lignende klædte kommunister.
Her i nutiden er bygningen i Bredgade igen blevet hotel, og har fået sit gamle
navn: "
Hotel Phønix" tilbage.
Festsalen i Hotel Phønix gav mindelser om fransk og Italiensk rokokko og elegance.
Gammelt postkort
fra begyndelsen af 1900-tallet.
Selv om det årlige karneval i
Hotel Phønix "kun" var det næst fineste, så bar salen dog i sig selv mindelser om storhed og elegance,
og det var her, foruden på d'Angleterre, at det almindelige gode borgerskab fejrede karveval med dans og masker.
Reklame for Hotel Phønix.
Her fra et af Kasino Teatrets teaterprogrammer i begyndelsen af 1920'erne.
Kolossæum.
Udenfor København var det på Vesterbro, og på det inderste af Frederiksberg, det foregik.
Her lå flere dansehaller, også det andet maskeradested
Rosenkilde nævner i sin beretning er
Kolossæum, som lå på Værnedamsvej, på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro.
Udskænkningsstedet hed egentlig "
Rosenlund",
og "stedet" forsøgte sig som en slags mini-Tivoli. En stor dansehal, som blev opført ved siden af Rosenlund, fik navnet "Kolossæum".
Dette "mini-Tivoli"
blev en fiasko og stedet endte med at blive et af de mere berygtede.
Ravelinen ved Vesterport. Tegning af Christian Bayer på gammelt postkort.
Vesterport som anes i baggrunden til venstre,
var før 1870 blevet revet ned.
Hvor møllen, som anes i midten, var, ligger nu Københavns Rådhus.
Acciseboden til højre på billedet lå ca.
hvor nu Tivolis hovedindgang er.
Rosenkilde nævner hen mod slutningen i sin beretning en fastelavnsfest han selv har deltaget i
"en Miils Vei fra Byen",
og hvor han, da han med droskekusken morgenen efter kørte tilbage til København, bad han kusken stoppe med "Ravelinen", og sætte sig af.
Det har været i egnen omkring Valby, at Rosenkilde har været til fastelavnsfest, for Rosenkilde nævner
"forrevne
Skikkelser og Hyrdinder" der humpede forknytte og udasede hjem fra "Kolossæum". Da denne dansehal lå på Værnedamsvej, så har det været ved
Ravelinen ved Vesterport, at Rosenkilde er blevet sat af.
Det var
Vilhelm Crone
var politidirektør i København omkring der år hvor Rosenkildes lille beretning er skrevet.
Som paragrafrytter fulgte Crone nidkært lovens
bogstav og ikke lovens ånd, og han bekæmpede dansehaller og sangerindepavilloner og andre "udskænkningssteder" med "hård hånd". Så nok var folk fulde
og svimle og "rundt på gulvet" dagen efter fastelavn, som Rosenkilde fortæller om, men de større udskejelser skete ikke.
Det var også Crone der forestod
"
Slaget på Fælleden",
og påbegyndte kampen mod socialisterne: Louis Pio, Brix og Gelef.
Rosenkilde har gjort nogle ganske fine iagttagelser, f.eks. nævner han
"Pengefolkene på Børsen", der "morede
sig med" fra børstrappen at smide skillinger ud til "småfolket". Det giver associationer til den franske adel og Marie Antoinette-tiden før revolutionen,
som også smed småmønter ned til pøblen.
"At løbe med Pigerne".
Rosenkilde nævner også en skik fra Søllerød-egnen og at løbe om kap med pigerne, og hvor vinderen i sagens natur også blev hyldet, og måske begunstiget af: pigerne.
"At trække Halsen af en Gaas".
Det var en lidt barbarisk fastelavnsskik, vil nutiden mene. En gås blev smurt godt ind i fedt, og så var vinderen den der kunne holde fast og hive hovedet af.
"Stikke til Straamanden".
Fra månedsbladet "Nat og Morgen", marts 1916, side 31.
Dette var en meget udbredt skik, og i flere variationer afhængig af sted i landet.
Enkelt fortalt kunne det være en figur der blev sat på tønden,
lavet af et par bukser og en trøje fyldt med halm og med en maske på stråhovedet. Figuren kunne også forestille en kvinde.
Man red så forbi med en
spids kæp, med hvilken man forsøgte at spidde stråmanden, og føre ham med sig.
Gevinsten var selvfølgelig en piges gunst. Men var der ingen udvalgt
pige, så kunne selve æren måske drage en pige til.
Denne skik med, ridende på en hest, at slå eller stikke til en genstand er bevaret helt til i
vore dage, hos f.eks.
Dragør-bøndernes fejring af fastelavnsfesten.
Billedet her til højre er en gengivelse af et
Emil Krause
(1871-1945) maleri af tøndeslagning i Dragør.
Henning Henningsen har i
"Danske Studier" - 1949-50
skrevet lidt om stråmænd (fra side 1).